lørdag den 25. juni 2011

Tilbage til Faithful Place


Gyldendal 431 sider

Jo, jeg har syntes mindre godt om nogle af de bøger, jeg har skrevet om her. Og jo, der har været gange, hvor jeg ikke har skrevet "læs den".
Dette bliver ikke en af de gange.
Jeg er helt og aldeles forelsket i Frank Mackey, denne sympatiske, hårdtarbejdende, storrygende, mercedeskørende weekendfar af en politimand.
Han voksede op på Faithful Place, et belastet kvarter i Dublin, med en fordrukken og voldelig far, to søstre, to brødre og en mor, der måtte lægge krop til meget. 
Familien lå i evig strid med familien Daly - Rosie Daly bliver Franks kæreste. Dette er Dublin i 60'erne og 70'erne, katolsk og fuld af uskrevne og skrevne regler.
De to unge kærester beslutter sig for at stikke af sammen til England, men Frank venter forgæves (og hjerteskærende beskrevet) på Rosie den nat.
Hun kommer aldrig, og ingen ved, hvor hun blev af.
Frank stikker af alene, men kommer aldrig til England. Og han ser sig aldrig tilbage. Den eneste fra familien, som han har kontakt med, er søsteren Jackie.
Vi møder ham første gang 22 år senere. Han er blevet undercoverbetjent i Dublin, er skilt fra Olivia og weekendfar til Holly.
Hans søster ringer og fortæller, at Rosies kuffert er dukket op.
Og så tager handlingen for alvor fart. Og Frank tilbage til Faithful Place. 
Og Rosies lig findes i nr. 16...
Frank må møde familien igen.
Skal jeg virkelig sige det? hm... kan jo også gøre det med et citat: "Hvis du kun skal købe en spændingsroman i år, så lad det være Tana French' Tilbage til Faithful Place" - Evening Herald
Jeg elsker denne bog. Den er tragisk, forfærdelig, spændende, gribende og absolut godt bud på sommerens bedste krimi!
Udgivet af Gyldendal 2011


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm