søndag den 5. juni 2011

Sort angst

Grebe & Träff: "Sort angst"


Jeg startede i aftes på denne forrygende, svenske krimi. Svensk på den fede måde - ikke på jeg er svensk så jeg skriver lige en krimi og så bliver de jättevilde i Danmark måden.
SUPERFED SVENSK :)
Jeg har ikke lavet andet end at ligge i solen og læse - og sidde i skyggen og læse, og ligge og læse på sofaen fra jeg stod op kl. 9 til engang her ved 15 tiden. Jeg skulle bare læse. Bevares, hunden blev luftet!

Denne her bog er søstrenes anden bog. Jeg var også vild med den første "Jeg ser dig", og har virkelig ventet med længsel på at denne bog skulle udkomme. Og jeg var så så heldig at får fingre i den i går. 
Siri er hovedpersonen. Hun er psykoterapeut og har ikke selv helt styr på sit liv. Hun har et forhold til politimanden Markus, men kan ikke give sig selv fuldt ud, hænger stadig fast i minderne om den afdøde eksmand Stefan.
Siri har konsultation sammen med en gammel veninde og Svend. De to kvinder bliver bedt om at være igangsættere for en selvhjælpsgruppe med voldsramte kvinder. 
Vi møder en række kvinder, fra forskellige samfundslag med forskellige - og dog så ens- grufulde historier om vold.
Da en af kvindernes voldelige ekskærestes nye kæreste (forvirret?) bliver brutalt myrdet, tager begivenhederne virkelig fart.
Samtidig sker der ting for Siri, der vender fuldstændig op og ned på det hele.
Det er en fantastisk krimi med et eviggyldigt emne: Vold & kærlighed. Personerne er troværdige og lette at se for sig, sproget flot og ja... BARE LÆS DEN og håb på en 3'er...og 4'er...


Helt bogstaveligt en bog, der er umulig at lægge fra sig!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm