søndag den 19. juni 2011

Redning

Havde en rigtig kedelig lørdag aften, præmenstruel og grådlabil og følte mig pludselig gammel og ensom.
Så da jeg gik i seng for at læse, gjorde jeg noget, jeg ellers havde forsvoret.
Vi har haft hunden i over 2 år. Hun ligger i alle de møbler, hvor der er plads til hendes store krop - undtagen min seng, som er forbudt område.
Indtil i aftes.
Så fik en måbende hund lov at komme op i sengen.
Tror hun tålmodigt har ventet i over 2 år på, at det skulle ske.
For jeg behøvede kun sige hendes navn en enkelt gang, så stod hun der. Og lagde sig lykkeligt til rette med hovedet på mit lår. Så læste jeg og klappede hund og var nærmest lykkelig.
Indtil jeg vågnede i morges, og kunne huske hvert forbandet latterlige sekund, af den utopiske, romantiske parodi af en Barbara Cartland filmatisering, som min drøm med ekskæresten havde været. Latterligt. Fjollet - og måske var der oven i købet violinmusik i baggrunden...
Nederen! Eller hvad man nu siger i 2011.
Og selv om jeg ikke vil have ham igen, er det altså pissedeprimerende at vågne op alene søndag morgen efter en ultraromantisk drøm. Selv hunden var hoppet ned ad sengen.

Så jeg havde lidt søndags-blues.
Og efter at have gået morgentur med hunden (hvor jeg mødte 2 andre (søde) damer med hunde og snakkede, bl.a. om evt. at fremleje den enes lejlighed), satte jeg mig morgengrim og uvasket ud i forhaven for at læse. Men var lidt ukoncentreret. Og gik ind for at hente mere kaffe. Da jeg kom ud igen, stod Randi - som bor ovre i et af de andre huse og har Nannas yndlingsven Saxo - ved havelågen og spurgte, om vi ville med en tur ud i Hareskovens hundeskov.
Så kørte vi der ud. Og gik og snakkede i 1½ time, mens hundene spurtede rundt som duracellkaniner på speed. Pjaskede i mudderpøle og badede først i Furesøen og så i Bagsværd sø - hundene altså!
Og denne her Randi er bare en superrar og dejlig kvinde - det var en fornøjelse at gå og tale med hende. Og hun reddede fuldstændig min dag og følelsen af at være ensom (og stakkels og tyk og uelsket og fattig og og og)


Her er hundene, da vi skulle hjem igen:

To trætte og beskidte hunde



Så har Nanna lagt sig og ser beundrende på sin ven Saxo

Jeg var lige kommet hjem og havde sat mig med bogen igen og Nanna liggende i hundekurven, som jeg havde slæbt ud i haven, da min gamle nabo ringede og spurgte, hvad jeg lavede.. om jeg ikke ville med en tur ned til hendes hest. 
Så kørte vi der ned og hyggede os:-)
Så måske kunne jeg godt droppe den der med, at jeg er ensom. Det passer vist ikke helt!

Mie og Boogie





4 kommentarer :

  1. selvfølgelig er du ikke helt alene, vil da altid være der for dig. Ikke som mand men som ven .....Knus fra Majbritt

    SvarSlet
  2. Tak Majbritt :-) Sætter stor pris på, du ikke er her som mand! Men som ven! Knus

    SvarSlet
  3. Man er aldrig helt alene og der er altid nogle der tænker på en. Det er godt at vide og tænke på når man er lidt nede.
    Og er man der for andre er de osse tit der for dig!
    Bliv ved med at dele dine tanker. Det er godt at vide at andre osse kan være triste engangimellem

    SvarSlet
  4. Hej Hanne.
    tyk er du i hvert fald IKKE!
    ensom?? du har mit nummer og en meget snak salig svigerinde og lillebror i den anden ende.

    Og ja hvad man ikke dør af gør kun en stærkere. Og de romantiske drømme er ganske naturligt selvom jeg selv tvivler på at romantik virkelig findes. Måske skulle du tænke positivt på de drømme der fordi de er jo rare at have uanset indholdet eller essensen ;)
    Nathalia

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm