lørdag den 11. juni 2011

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

I går skulle jeg have været hjemme hos mine forældre og hjælpe dem med at ordne haven.
Men da klokken var halv ni, ringede en veninde, som havde været hos kæresten i Herlev.
Hun kom kort tid efter, og vi gik ud og købte morgenmad. Snakkede og snakkede, for kæresten var ikke kæreste mere.
Kom neglelak på tæerne og snakkede noget mere.
Spiste noget mere. Og skovlede så hunden op i bilen, og kørte til Bastrup sø, hvor vi gik og snakkede og snakkede og gik. Hunden fik badet og vi beundret det smukke landskab, og var ved at dø af misundelse, over det sødeste lille sommerhus ved søens bred.
Bedre blev det ikke, da en flot dame kom kørende dertil i en gammel boble - min ønskebil.





Tilbage ved parkeringspladsen, så vi på et skilt, at der blev solgt is og jordbær lidt længere oppe ad vejen. Og da hunden havde fået lidt at drikke, blev hun parkeret i bilen (som stod i skyggen med alle vinduer åbne), og vi bevægede os op ad den lille bakke.
Og så trådte vi direkte ind i det rene Morten Korch land!
På gårdspladsen gik to gamle, hvidhårede mennesker og fejede.
En labrador kom os logrende i møde. Vi spurgte, om vi kunne købe en is. Og damen bad os gå hen til det lille vindue, hvorefter hun selv forsvandt ind i huset. For lidt efter at dukke op ved vinduet. Et lille småsprosset og rødmalet vindue blev åbnet og vi købte is og jordbær. "I er velkomne til at gå om i haven" sagde hun. Vi gik igennem en carport, hvor der var loppemarked. Og så kom vi ellers om i haven. Hold da op! En kæmpeenorm fantastisk smuk have, med alverdens blomster, nyklippet græs og fabelagtig udsigt over søen.
Vi gik rundt og spiste is, beundrede det hele og da vi endelig løsrev os og gik, undskyldte vi at vi var blevet så længe, roste haven og sagde, det måtte være et stort arbejde. "Nej, egentlig ikke" sagde den dejlige, gamle hvidhårede dame smilende. Hun lignede en bedstemor fra en gammel børnefilm.
Så var det tilbage til bilen, som duftede overdøvende af våd hund, not nice :-)
Hjemme igen satte vi os i haven. Og endte med at tænde op i grillen, selv om veninden ville have været kørt hjem. Men mad skal man da have.


Og i køleskabet havde jeg en flaske hvidvin (som havde ligget der i ca. 2 år). Den blev åbnet og vi havde det hyggeligt.



Ved 21 tiden skulle hun så hjemad, var træt. Nannahunden og jeg gik med ud, og grinede gevaldigt (jeg gjorde), da venindens bil hoppede og kørte kænguru-kørsel.
Og vi var ikke nået hele aftenturen rundt, førend veninden ringede, sagde hun var kørt tilbage for bilen var vildt underlig, og hun turde ikke køre hele vejen hjem til Næstved.
Så satte vi os i stuen, hun ringede til Falck, som ville komme inden en time. Det gjorde de så ikke, og Falckmanden ringede. Jeg sagde, at hvis hun var heldig, var han monsterlækker. Men hun lagde skuffet røret på, og sagde at han i hvert fald ikke lød sådan.
Men øh, det var han altså. De eneste mænd, der kan bære orange bukser er nok Falckmænd.
Vi fnisede som åndssvage teenagepiger, mens han baksede med bilen. Og turde ikke kigge på hinanden.
Hun skulle så ligesom sidde i den der førerkabine med ham hele vejen til Næstved. "Åh nej," sukkede hun "Jeg ville ønske, jeg var ligesom dig, der bare snakker løs med alle - nu skal jeg sidde dér, og ikke sige et kuk i så lang tid!"
Jeg vinkede dem af sted og gik småfnisende ind til mig selv.

Hun er nu (også) uden kæreste, men vi havde den mest fantastisk hyggelige dag. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Og nu har hunden tyndskid igen. Og har overskidt hele græsplænen. Så  i morges var det ud at gå tur, så snart jeg slog øjnene op.
Da vi kom tilbage, kunne jeg se at min søde genbo var ved at slå sit græs - og jeg skyndte mig om i haven, for at fjerne hundelorte - for han slår nemlig også mit...
Men han havde allerede været der, og trådt i en.
Stakkel.
Og jeg var flov, skyndte mig over og undskyldte.
Han så godt nok ikke særlig begejstret ud, men sagde at han jo heller ikke havde sagt, at han ville slå græs...
Pinligt. Men han adviserer mig nok i fremtiden?

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm