onsdag den 1. juni 2011

Girl Friday



Jane Green "Girl Friday"


Girl Friday betyder i følge Gyldendals røde engelsk-dansk ordbog "betroet privatsekretær".
Og det er, hvad Kit bliver for en berømt og berygtet forfatter efter sin skilsmisse fra den elskelige Adam. 
Hun bor - naturligvis - i et dejligt hus, og får før jobbet tiden til at gå med yoga og frokoster med veninderne.
Tror faktisk, bogen er et glimrende billede af visse amerikanske kvinders hverdag. 

Gud bedre det.

Finanskrisen har ramt personerne i denne bog, de stakler må nu sælge diamantsmykker og ægte tæpper i 50 tusinde dollars klassen for at overleve. Og skære ned på venindefrokoster. Suk, shit happens and then you die.
Der er ingen, der dør i denne bog. Ikke engang dem, som en ond person (som mig) synes kunne fortjene det lidt.
Jeg har nu læst 2 Jane Green-bøger. Og har svært ved at skelne dem fra hinanden.
De kan anbefales til dig, der trænger til absolut chicklitt uden indhold - til at læse på engelsk uden at overanstrenge dig, til noget at tage med på stranden, og som du ikke behøver græde snot over, hvis tidevandet eller andet tager den. 
For slutningen er som man kan forestille sig. 
Udmærket eskapisme...Nu er jeg nok (igen) lidt ond - men jeg tror ikke, jeg gider flere af hendes bøger.
Men en enkel af Jane Greens bøger kan man godt lige klare. Eller måske skal man bare ikke læse 2 i træk?


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm