torsdag den 9. juni 2011

Det som skal sones




Så fik jeg slugt endnu en krimi. 
Forfatteren fik Det Svenske Krimiakademis debutantpris for denne bog, der hovedsagligt foregår i Tomelilla.
Hovedpersonen Konrad er en jaget mand. Fortiden spøger og i nutiden vil andre ham til livs.
Efter at have været væk fra den lille by Tomelilla, hvor Konrad voksede op, vender han nu tilbage. Adoptivforældrene, som han boede hos fra han var ca. 7 til 17 år, er blevet henrettet i deres hjem.
Nogen har taget livet af disse grå og meget religiøse mennesker.
Kurt møder en masse personer fra fortiden i Tomelilla - også personer han helst ville have været foruden. Deriblandt den ældre "bror" (de dræbtes biologiske søn) Klas, som i alle årene gjorde helvede hedt for Konrad.
Konrads egen mor, polakken Agnes, forsvandt sporløst da han var lille - og derfor endte han hos den grå familie i eternithuset.
Konrad forsøger at løse gåden om Agnes' forsvinden, samtidig med han er mistænkt for mordet på adoptivforældrene - motivet skulle angiveligt være, at de to sparsommelige mennesker havde vundet 12 millioner i Lotto - og ikke brugt en øre.
Vi springer frem og tilbage mellem Konrads fortid og nutid. Men det er fint gjort - og nødvendigt for at forstå det hele.
Især bipersonen Sven er en farverig personlighed, som man altså ikke kan lade være at holde af.
En god og spændende bog om svigt, kærlighed mord og soning.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm