tirsdag den 7. juni 2011

Blind date part II

Så var det i dag, denne lille frøken Bogorm var på sin første blind date ever.
Forinden kunne man se en kvinde, der glad kiggede sig i spejlet -  forgæves spejdende efter en dårlig-hårdag. 
Det betyder åbenbart noget, hvilken styrke man føntørrer håret med? Tænk, jeg skulle blive 42, før jeg fattede det!
God start:-)
Jeg prøvede ikke engang tøj 100 gange. Ikke engang 10. Gik i bad, tørrede hår og tog det tøj på, jeg beholdte på (haha) hele dagen - og også har på nu.
Jeg var godt nok lige ved at aflyse et par gange. Synes lige pludselig, det var langt hyggeligere at sms'e med ham, end at skulle møde ham. For han lød jo sød. Og flink. Og som om han havde humor. 
Og den forestilling ville jeg meget nødig have ødelagt. 

Men at han havde nægtet at "blive venner" på Facebook - for så var det ikke en blind date (det hjalp ikke, jeg påpegede, at nu var ingen af os jo alligevel rigtig blinde, så en hel ægte blind date ville det jo faktisk ikke blive), gjorde jo naturligvis, at jeg begyndte at gøre mig tanker om hans udseende.
For helt ærligt, fuk den der med, at udseendet ikke betyder noget. 
Gu' fanden gør det så. 
At det indre er det vigtigste, at det er det indre, der tæller - ja, det kan jeg god se det politisk korrekte i - men get real! En tudegrim mand uden tænder på 130 kg, kan have nok så meget hjerte af guld, empati og andre vidunderskønne egenskaber - men hvem ser dem?
Jeg gør det nok ikke. Sorry - bliver jeg lynchet nu??
Hvis manden er meget grim eller lugter, er jeg altså bedøvende ligeglad med, hvem fanden han er inden bag det hele. 
For så er jeg bare ikke interesseret på den måde!

Jeg kom altså af sted. Er ellers sådan en, der pludselig ikke vil alligevel. Og ender med at blive hjemme. 
Men nu sad mit hår lige så pænt...
Og i toget tænker jeg så på, at jeg bare ikke har lyst at mødes på den café. 
At komme ind der, garanteret falde ind ad døren, og ikke vide om han sad der allerede. Og stå der og spejde diskret efter en mand på 1.80 med sort hår, mens jeg skulle se cool ud - det kunne jeg altså ikke lige overskue! 
Eller komme først og sidde der og smile indladende til samtlige mørkhårede mænd der kom ind ad døren - bvadr!
Så jeg sms'ede om vi kunne mødes på Nørreport i stedet. Det kunne vi godt.
Og altså. Han var ikke grim!
Men han var altså heller ikke 1.80. Er det sådan et standardmål, mænd bruger - om deres højde altså?  Det andet er vist 30 cm?) 
Min eks var 1.80 (eller var han 1.85? - dejlig følelse endelig at have glemt det!) men han virkede altså betydeligt større end ham her. 
Måske var det fordi han var så tyk, at han virkede så stor - altså ikke ham her, men eks'en.

Ham her var faktisk helt okay. 
Pæne øjne og pæne tænder og fed humor - og han grinede de helt rigtige steder, når jeg forsøgte mig med min :-)
Hvad mere kan man forlange? 
Vi gik så ned på den café, vi skulle have mødtes på. Jeg drak kaffe - han drikker ikke kaffe (mystisk) og så snakkede vi bare derudad. Og så spiste vi aftenmad - der var pludselig gået tre timer og vi var blevet sultne, og så skulle han på arbejde. Og så fulgtes vi til Vesterport, sagde pænt farvel.
Og skal ses igen på torsdag.


2 kommentarer :

  1. Sådan!! Sikke en god date! Og ja, jeg har faktisk stødt på et par mænd, der ikke drikker kaffe.. eller varme drikke i det hele taget. Og det er lidt mystisk når man er glad for kaffe.

    SvarSlet
  2. Ja skønt med en rar og positiv oplevelse på den front - kun min 2. date i mange år, og den første var katastrofal :-)
    Bortset fra det med kaffen virkede han rimelig normal :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm