lørdag den 11. juni 2011

Blind date - the end

Ak ja.

Jeg skulle jo have mødtes med min date igen i går.
Men så skete der ligesom det, at jeg kl. 02 om natten blev vækket af en ynkelig én ved min seng. Ikke en syg mand (thank God), men en syg hund. Jeg skyndte mig at lukke hende ud i haven, hvor hun så gav den gas. Jeg stod der og ventede søvndrukkent på hun blev færdig, så jeg kunne komme i seng igen og få min tiltrængte skønhedssøvn. I min alder er den altså ret nødvendig.
Og de anbefalede 7-8 timer er vist ikke helt  nok. På den anden side må 9 timer være for meget? Er det meningen, man skal ramme det lige på sekundet? Jeg er i al fald sjældent køn når jeg vågner.
Nå men det var jo ikke det, jeg var ved at fortælle.
Jeg gik i seng igen, og hunden var rolig i vel omkring 5 minutter  så ville hun ud igen. Op med mig, ud med hunden, vente på hunden, ind med hunden, mig i seng, hunden stille, hunden pibe, op med mig, hunden ud... sådan blev det faktisk ved hele natten og morgenen med!
Fuldstændig ligesom at have et spædbarn. Som jo så skider i bleen og ikke i haven - men det der nul-søvn noget!
Så jeg var ret bombet, da jeg stod op. Så var det på med gummistøvlerne og ud i den virkelige verden med den stakkels hund.
Som den ansvars- og hensynsfulde hundeejer jeg jo er, havde jeg et ordentlig læs hundeposer i lommerne.
Men prøv lige at samle en gang tynd.... op .
Nå.
Men det det blev jo ved. Og jo, jeg ville da gerne på den date, for selv om jeg ikke ligefrem var forelsket, har jeg jo ligesom lovet mig selv højt og helligt,at jeg skal være (blandt ca. hundrede andre ting) mere rummelig, åben og huske at tage ja-hatten på.
Men jeg kunne godt se, hvor det bar hen.
Og jeg havde altså ikke den mindste trang til at lade den stakkels sartmavede hund være alene hjemme.
Velvidende, at jeg ville vende hjem til et svineri uden lige.

Så jeg skrev en sms til daten:
Kære .....
Min hund har dårlig mave, så jeg må desværre aflyse vores aftale.
Måske vi kan ses i weekenden eller en anden gang.
KH...

Der kom sms tilbage med ok, helt i orden.
Og jeg havde dårlig samvittighed hele dagen.
Synes selv, det lød som en dårlig undskyldning.
Og jeg fik da så også senere en sms, hvor han alligevel ikke havde lyst at mødes igen. Han havde mange ting, han skulle nå, og syntes desuden der ligesom "manglede noget"...
Okay okay...
Men der manglede ikke noget dagen før, hvor han ringede flere gange og smséde og ville ses.
Tjah. Lyder måske en smule sur - hvilket jeg egentlig ikke er - synes sgu bare det var lidt underligt.
Om det hang sammen med at vi af flere forskellige grunde ikke kunne være hos ham (som han helst ville) og jeg sagde nej til, at han kunne komme her (gad ikke rydde op og have fremmede folk i mit hjem - ups, det lyder som om jeg bor ligesom de psykisk syge, jeg så i nyhederne forleden, dem hvor ISS må rydde op - det gør jeg altså ikke! Og jeg gad ikke have ham hjem her, synes det var for tidligt, måske er jeg virkelig lidt oldnordisk. Eller også var han bare ikke lækker nok ??) Og måske troede han ikke rigtigt på den med hunden?
Never mind! Nu sidder jeg med hunden og hygger i sofaen.
Hun snorker og fiser - så det er jo næsten som om jeg havde en mand her alligevel :-)

2 kommentarer :

  1. Han er da en idiot

    SvarSlet
  2. Kære Anonym

    Tjah, idiot er vel så meget sagt :-)
    Han ændrede nok bare mening - af en eller anden grund.
    Tak for din medfølelse ;-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm