torsdag den 30. juni 2011

Forladt



Walker bliver forladt som 3-årig. Virkelig forladt. Mor afleverer ham ikke hos en veninde og glemmer at hente ham igen. Nej. Mor stiller ham nær en vej, og beder ham holde godt fast i trådhegnet og aldrig give slip. 
Han ser hende ikke igen. Men om aftenen bliver han fundet, stadig med den buttede barnehånd i et fast greb om hegnet.
Så begynder et liv fuldt af placeringer hos forskellige plejefamilier, indtil han som 13-årig endelig havner hos en god familie i en mindre flække.
Da Walker bliver myndig, har han ret til aktindsigt, og han får udleveret et brev og et fotografi, som var i hans lomme dengang han blev fundet.
Han rejser til Toronto for at følge sporene. Og så sker der mærkelige ting og sager. Brevet og fotografiet bliver stjålet og han bliver forfulgt. Han får arbejde som taxachauffør, og allierer sig med den handicappede sekretær, i hvem han forelsker sig. 
Ind i mellem ser vi tilbage i tiden og møder en anden person. Han er absolut ikke rar. Han er temmelig syg i hovedet....
En god og meget spændende kriminalroman! Måske skulle jeg til at give stjerner, i stedet for at skrive "læs den" eller "læs den ikke"? Men det lyder avanceret... teknisk udfordrende, altså.


Sweet Thursday


Så er det set med: Jeg parkerede en halv liter vand ( i flaske, dog)
to grønne æbler og en banan på mit bord i morges. Og deklamerede at dette var min frokost og et sjældent syn. Begge dele lige sandt.
At det så også lige blev til et par skiver brød og utallige (store) Marshmallows i løbet af dagen, er noget helt, helt andet!
Havde en dejlig 3. dag på arbejdet!
Men var ved at dø af sult, da jeg kom hjem. Fandt Gudskelov nogle kattetunger i skuffen. De var af chokolade... Ned med dem og den sjat cola, jeg havde i køleskabet - og jeg kunne ånde lettet op og kende mig selv igen.
Jeg er ved at få mave! Og nej, jeg er ikke gravid - det kræver jo ligesom lidt forarbejde af en slags!
Og jeg har forsvoret, at jeg nogensinde skulle blive sådan et kvindemenneske, der klagede over sin vægt!
Så det gør jeg ikke.
Jeg konstaterer bare - helt stille og roligt - at jeg er ved at få nogle deller. Løgn. Jeg har fået deller - og ikke de der man steger på panden og som smager godt.
Men sådan nogle, der sidder placeret de mærkeligste steder.
Surt. Men jeg brokker mig ikke :-)
Jeg siger det bare.

onsdag den 29. juni 2011

Wednesday morning



Vidunderskønt at vågne til fuglesang og blå himmel. Temmelig vanedannende.
Elsker begge dele.
Her er ikke sket det store her i dag. Varmen gør mig sløv som en skildpadde - heldigt jeg ikke bor sydpå.
Er ved at læse en bog,  som er en noget blandet fornøjelse. Hovedpersonen irriterer mig ad H..... til, men bliver nok nødt til at læse den færdig. For egentlig er den spændende... Det er "Fortidens synder" af Therese Philipsen.

I morgen skal jeg på arbejde - det glæder jeg mig til!
Har ringet på et lille hus til leje i dag.
55m2 - kan man virkelig proppe 2 personer (vi er heldigvis små - både i højde og drøjde), over 1000 bøger, 3 sofaer, en kæmpehund og en masse andet ind på 55 m2?
Men huset er yyyndigt:



Jeg mener, bare hunden fylder 2 af dem, når hun er udstrakt!
Hvis ikke - og vi får det - inviterer jeg på udsalg.

tirsdag den 28. juni 2011

Ruby Tuesday





Se her, hvad der larmende lettede fra det grønne område ved vores hus... Det var i går, mens vi sad og spiste min mislykkede grillede fisk. Jeg kan bare ikke grille! Ulla Taylor skrev engang en smadder god bog, der hedder "Kvinder kan ikke grille". Med fare for at få nogen over nakken, er jeg tilbøjelig til at give hende ret. Jeg kan i hvert fald ikke! Enten er det sort, eller også ligger det en halv time på grillen, uden det får de der pæne striber - som i går. Måske var det fordi fisken var frossen?

Meget farlig tingest dukker op over hegnet

Her blev hunden bange og løb ind i køkkenet og gemte sig under spisebordet.

Lidt vildt. Hvis ikke det var fordi, jeg er så højdeskræk, at jeg er ved at gå i spåner over rulletrapperne i Metroen, ville jeg vildt gerne flyve i sådan en. Der er sådan lidt Jules Verne over det.

Nå, men mæt af halvrå fisk - ufrivillig sushi - og nye kartofler, gik jeg aftentur med Nanna (hund) og fik nye, søde venner:

Nemt at få nye venner, gælder bare om at være åben...

Sød ko

Og se her, hvad jeg også har:

The Pilgrim

smuk ikke?
Eftersom alle (på nær en luseædt og grim én) mine smukke roser enten står i eks'ens have, eller hvor vi boede før, blev jeg altså nødt til at købe en ny. Den står i potte, så den nemt kan komme med, når vi finder vores næste hjem.

Datteren var syg i dag, kastede op og blev fodret med revet æble og ristet toast. Nu har hun det fint og er i klubben.
Jeg ordnede hunden, som stadig er fin og glat uden filter i pelsen, se selv:



Var vildt tidligt - for en næsten arbejdsløs - oppe i morges., Kl. 10 var Electric Light Orchestra og jeg færdige med at gøre rent :-)
Så nu vil jeg lufte hund og gå i seng... Aj, nu har jeg IGEN glemt, der var en film jeg ville se! Never mibd. Godnat...



mandag den 27. juni 2011

Monday monday




Så blev det mandag - og sikke en dejlig dag.
Lige nu er kl 22.30. Jeg sidder i min have og nyder en kop kaffe, for første gang i 100 år er det lykkes mig at lave den helt rigtigt:


Mange mange gange i træk har jeg fået lavet den uden skum - og det er jo ligesom det, der er det fede!
Jeg har sådan en smart tingest her:


Købt til 200 kr. engang for længe siden i Irma.
Vand nederst, kaffe i midten og mælk øverst - og vupti - så har man måske Café Latte...

Nå men nu sidder jeg i haven og nyder duften af nelliker og andet godt - bl.a. en nyindkøbt rose :-)
Super hyggeligt, hunden ligger foran mig på ny hundepude fra Netto :-)
Nu, når jeg har skrevet færdig her, vil jeg læse "Forladt" færdig...

Godnat :-)

søndag den 26. juni 2011

Blå lørdag

Hm, jeg tror at lørdag er det nye blå.
Ikke som at 40'erne er de nye 30'ere og gråt er det nye sort (måske man skal være kvinde for at forstå disse kringlede sætninger og deres indhold?)
Men blå som i blue og blues. Engang havde jeg the søndagsblues, nu er det lørdagsblues. Engang havde jeg blå mandag, men det er once in a lifetime og noget helt, helt andet. Iklædt blå (!) fløjlsknickers, stribede lange strømper og meget grimt hår, på Bakken med resten af klassen.
Synes at det er pisseanstrengende at sidde her lørdag efter lørdag, mig alene med hunden. Det er ikke engang mørkt om natten! Er det ikke meningen, at man skal sidde udenfor hele natten, med stearinlysene tændt, drikke rødvin og blive ædt op af myg? Ja ja, der er ingen, der forhindrer mig i at gøre det.
Det er bare knap så fedt og damebladsagtigt at gøre det alene, vel? Der mangler ligesom en/nogen at snakke med. Måske en at kysse med?
Det værste er næsten, at det ikke er alle andres skyld. Det er helt og holdent (næsten da) min egen!
Jeg kunne faktisk have været til fødselsdag i dag. Måske kunne jeg netop nu have siddet i en have langt, langt væk og hygget mig.
Men nej, jeg sagde nej tak til invitationen. Hvorfor, spørger jeg mig selv om nu, Hvorfor? Fordi... ja jeg ved sgu ikke hvorfor. Fordi jeg ikke gider?
Jeg kunne også have ladet være med at forlade min trygge andedam, for at tro jeg blev svane i Nordsjælland, når jeg bare endte som Maren i kæret med prinsen, der viste sig at være Klodshans. Eller en mandlig version af en eventyr-stedmor.
Det er mig selv, der har bosat mig her, langt fra alle mine gamle, gode og højtsavnede veninder. De måbede i øvrigt også, troede det kun var Mel Gibson, der kunne få mig væk fra Næstved...
Det var det så ikke, snarere Bill Murray i Scrooge, før han fattede det og blev flink...

Et af mine nytårsfortsætter var faktisk, at være mere social i år.
Og hvor social har jeg lige været? Lad mig se:

4. marts var jeg med mit dengang helt nye arbejde ude til drinks. Først på Cocks & Cows, hvor vi drak drinks til de enorme burgers vi havde fået, og derefter på Bar Rouge, hvor jeg anstrengte mig gevaldigt for ikke at blive fuld - jeg var lige startet på jobbet 3 dage forinden, og havde ingen trang til at blamere mig.
Jeg ved, jeg nu lyde som en bonderøv. Og det er jeg også. And I'm proud! Men jeg var helt høj. Ikke af drinks eller de andre ting, man kan få inde i den store by. Men af hele mit "nye liv". Jeg arbejde midt inde i København, tog S-toget ind hver morgen, med tusinder af andre pendlere. Myldrede op ad Købmagergade, sammen med alle de andre.
Tog trappen til 3. sal i den fine, hundredeår gamle opgang, låste mig ind på kontoret som den første, og lavede mig en kop kaffe. Mens jeg priste mig lykkelig for mit held, nu ansat på et forlag. Før det, tog jeg bilen til Farum Bytorv, parkerede, gik ind i Bog & idé, tilbragte i snit 8,5 time der, gik ud til bilen og kørte hjem.
Det passede mig som fod i hose, det med at jeg i København kunne mærke det pulserende liv - og så tage hjem til fred og ro og landlig idyl igen.
Den dag, vi havde været på bar, var jeg som sagt høj. Af glæde. Og da vi skiltes forholdsvis tidligt på aftenen,
passede det med at min kæreste kom hjem til Sjælland, og vi aftalte at mødes i lufthavnen.

Jeg stod på Nørreport og snakkede eksalteret i telefon med min lillebror, som glædede sig på mine vegne over mit "nye liv". Jeg har faktisk aldrig før stået på Nørreport med en diskret lille pind i øret og været glad. Bare dét, syntes jeg var stort :-)

Men jeg tog så ud i lufthavnen, for at møde denne mand, der skulle forestille at være min kæreste.
Jeg var lidt svimmel, og i tasken havde jeg mine fine visitkort, som jeg netop havde fået den dag! Store sager!
Ude i lufthavnen bliver jeg mødt af denne her halvsure fedling, der ikke kan forstå at jeg først kommer nu - jeg anede sgu da ikke, at man kunne tage en bus hen til terminalen, jeg gik flere kilometer i stedet.
Han er - til en afveksling - sulten og vi går ind, men alt har lukket. Jeg er på det tidspunkt faktisk stadig glad og siger glædestrålende "tænk, jeg arbejder midt inde i..." hvorefter han afbryder mig og vrisser "JA ja midt inde i København, det har du sagt hundrede gange!!" Så bliver jeg skide skuffet over, han ikke kan se det fantastiske og store i, at mig lille boghandler er blevet til forlagsmedarbejder, midt inde i... Det er jo ren Askepot. Og så er dén aften ligesom ødelagt. Hvorfor jeg egentlig stolt gad give ham et af mine visitkort (jeg har aldrig haft visitkort før), ved jeg ikke. Han stak det i lommen uden at kigge på det. Lorteslutning på fed aften.
Forholdet sluttede i øvrigt (endelig) ugen efter. For hvad fanden er det for en kæreste, der ikke kan glæde sig på ens vegne? Ja, det var naturligvis ikke grunden, men udslaget der gjorde, at jeg måtte videre. Han skulle ikke have lov at tynge mig ned, når jeg nu havde lyst at flyve. Måske var det dét? Han var jaloux? Han var pilot...

1 stk. Laureatfest i Politikens Hus.
Det var en fed fest, fin mad og fin i tøjet, bortset fra at min kjole blev elektrisk da jeg stod i RadissonBlu's bar og tog jakken af,
(så jeg lige fik vist mine trusser til min nye direktør, der, som den gentleman han er, hev ned i kjolen for mig -jeg havde ikke bemærket noget!) da jeg mødtes med mine kolleger til drinks der, inden festen.
At jeg faldt en lille bitte smule i søvn i nattoget på vej hjem og fortumlet trippede ud på Måløv station, hvor jeg stod all dressed up i bælgravende mørke og fortrød alle de krimier jeg læser, er en anden sag. Og ventede helt alene i 25  minutter på en taxa. Skræmt kanin.

En tur til Karrebæksminde hos gammel veninde, overnattede og hyggede.
En tur til Haslev hos anden gammel veninde med ny kærlighed (hendes), med efterfølgende middag med hund hos gammel flamme (min).
Besøg af gammel kollega et par gange.
Besøg af veninder flere gange.
Fest d 21. maj. Her. Skulle fejre mit nye liv, job og ny kjole - men den aflyste jeg, fordi vi lige var blevet fyret - hvem pokker har så trang til at feste??
Påskemiddag hos mine forældres venner.
Tur på Rizraz med gamle kolleger fra Farum.
Fødselsdag hos eks'ens familie i Hellerup , inden han blev fortid.
Besøg af veninder.
Besøg hos veninder.
Tæller besøg på genbrugspladsen med?

Status: Halvdelen af året er gået. De lange lyse nætter er på retur. Jeg er ikke en skid social. Jeg må tage mig sammen!
Arrangere en fest. Sige JA TAK når jeg bliver inviteret. Get a life.

lørdag den 25. juni 2011

Krigsbarn

Så blev det lørdag igen. Og efter lørdag kommer lørdag aften.
Jeg er nok sådan én, der burde være vokset op i krigstid.
Hvor der vare mad- og varemangel, og det galdt at hamstre, hvis der pludselig viste sig noget spiseligt.
Jeg har et kæmpe skab i mit køkken. Et af dem der, der går fra gulv til loft.
Den nederste hylde er optaget af kæmpegryde (til min sindssygt store familie) og ismaskine og skærebræt. Den øverste hylde af vaser og glasting.
Men alle de andre...ja alle de andre hylder er et syndigt rod af alt, hvad hjertet kan begære.
Jeg kunne sagtens sne inde (burde dog være umuligt de nærmeste måneder) uden at dø af sult. Måske ville det endda være godt for mig? Så kunne jeg nemlig få brugt nogle af alle de ting, jeg har der:

7 forskellige slags økologisk mel (fra dengang jeg havde bagedille)
Lys agavesirup (som jeg købte engang i Fakta, fordi jeg mente, jeg havde set en opskrift, hvor det skulle bruges - men kunne så ikke finde opskriften igen)
New Zealandsk pour-over Melanesian Mango på en flaske (hvad helvede er det?)
Havsalt med tomat
Mindst et halvt kilo vanillesukker (fra alle de gange, jeg ikke troede vi havde noget - men tog fejl)
Perlebyg, bulgur, couscous, quinoa (når jeg synes vi skal prøve noget andet),
Dåser med makrel, tun, torskerogn, hakkede tomater, kondenseret mælk (sidstnævnte er flyttet med de to sidste gange og burde nok snart bruges - men til hvad?)
Mange slags kagepynt og nuttede muffinsforme (har ikke bagt muffins i årevis, men købte så sent som i går nogle nye, man ved jo aldrig)
Fransk æblecidereddike (hm..hvad var det nu lige, jeg skulle bruge det til?)
Morten Heríbergs Glukose sirup (ja???)
4 flasker maltvinegar slæbt hjem fra London. Faldt for det første gang jeg var i London, med engelskholdet fra seminariet (hvor jeg smagte det på chipsene til fish & chips og blev helt vild og salig), men kunne ikke finde det nogen steder. Ledte 2. og 3. gang jeg var det, og fandt det så tilfældigt sidste gang. Og eftersom jeg så sjældent kommer ud, måtte jeg jo købe 4 flasker.
For tænk, om jeg skulle sidde herhjemme og få trang til maltvinegar, og så ikke have noget!
2 glas Lemoncurd, også slæbt hjem fra London (jeg er anglofil, men det kan bl.a. også købes i Irma)
Der er mange, mange andre ting inde i det skab. Mange mærkelige ting, jeg køber, når jeg synes at NU skal vi altså spise sundere/anderledes end vi plejer.
Burde nok snart få brugt noget af det?
Har du nogen bud på, hvad jeg skal bruge det til?

Gud ved om jeg ender som min farmor. Den sødeste og dejligste dame, som døde for 16 år siden og jeg stadig savner. Frygter ikke at blive sød og dejlig - det må jo komme på et tidspunkt!
Men altså. Da hun døde fandt vi alt muligt, der aldrig havde været brugt. Alle de fine sæber - er der nogle der kan huske disse Maja-sæber?

Jeg gav hende dem altid i julegave, da jeg var barn. Hun elskede dem. Hun nænnede bare ikke rigtig at bruge dem. De lå i en stærkt duftende skuffe (på håndvasken i badeværelset lå en lille, ussel gnalling af en sæbe). I et skab lå en dejlig, ny frottebadekåbe (bag døren i badeværelset hang den gamle las, hun brugte) en dejlig ny og ubrugt dyne (den arvede jeg), på sengen en mølædt gammel sag. Sådan var det hele vejen igennem. Alt det julepapir, hun hvert år vrissende reddede fra den sorte skraldesæk, fandt vi pænt glattet og klar til brug.
Sådan var min farmor. Og måske er det arveligt? Jeg har et andet skab. Ja faktisk flere - heldigvis. Dette andet skab er mit nødlager. Der er tonsvis af tandpasta, hårshampoo, vatpinde, diverse Niveaprodukter, bodylotion, bodyshampoo, vaskepulver o.lign. Alt købt på tilbud, for som min mor siger: "Det spiser jo ikke brød..."
Sjovt nok kan vi godt løbe tør for Tampax og toiletpapir. Og kartofler og pasta og kød og mælk...
Men alt det andet har vi altid masser af! For man ved jo aldrig.
Gud ved om det er et tegn - at jeg lige har købt Karen Kingstons "Ryd op i dit rod"


Vi skal vist alligevel til det der med madplaner og planlægning - orker ikke flytte alt det mad, når vi engang skal flytte igen...
Og måske skulle jeg lige kigge efter, og se om jeg kan finde den bog i en af alle bogbunkerne?

Tilbage til Faithful Place


Gyldendal 431 sider

Jo, jeg har syntes mindre godt om nogle af de bøger, jeg har skrevet om her. Og jo, der har været gange, hvor jeg ikke har skrevet "læs den".
Dette bliver ikke en af de gange.
Jeg er helt og aldeles forelsket i Frank Mackey, denne sympatiske, hårdtarbejdende, storrygende, mercedeskørende weekendfar af en politimand.
Han voksede op på Faithful Place, et belastet kvarter i Dublin, med en fordrukken og voldelig far, to søstre, to brødre og en mor, der måtte lægge krop til meget. 
Familien lå i evig strid med familien Daly - Rosie Daly bliver Franks kæreste. Dette er Dublin i 60'erne og 70'erne, katolsk og fuld af uskrevne og skrevne regler.
De to unge kærester beslutter sig for at stikke af sammen til England, men Frank venter forgæves (og hjerteskærende beskrevet) på Rosie den nat.
Hun kommer aldrig, og ingen ved, hvor hun blev af.
Frank stikker af alene, men kommer aldrig til England. Og han ser sig aldrig tilbage. Den eneste fra familien, som han har kontakt med, er søsteren Jackie.
Vi møder ham første gang 22 år senere. Han er blevet undercoverbetjent i Dublin, er skilt fra Olivia og weekendfar til Holly.
Hans søster ringer og fortæller, at Rosies kuffert er dukket op.
Og så tager handlingen for alvor fart. Og Frank tilbage til Faithful Place. 
Og Rosies lig findes i nr. 16...
Frank må møde familien igen.
Skal jeg virkelig sige det? hm... kan jo også gøre det med et citat: "Hvis du kun skal købe en spændingsroman i år, så lad det være Tana French' Tilbage til Faithful Place" - Evening Herald
Jeg elsker denne bog. Den er tragisk, forfærdelig, spændende, gribende og absolut godt bud på sommerens bedste krimi!
Udgivet af Gyldendal 2011


At blive klogere

Man bliver klog af at læse! Se bare hvilket, for mig hidtil ukendt og nu helt uundværligt, udtryk jeg nu har lært:
BOBFOC
Det betyder Body off Baywatch, face off Crimewatch.
Brugt i "Tilbage til Faithful Place" om kvinde - gæt selv hvordan hun ser ud :-)
Sorry for min ikke-kvindevenlige og politisk ukkorekte kommentar her lørdag formiddag!

torsdag den 23. juni 2011

Knækket kost første dag på nyt arbejde

Nedtur. Min kost er knækket. Og så netop i aften! Men bortset fra det går det godt!
Jeg startede på mit nye arbejde i dag, og se hvad jeg fik:

Fine blomster fra mine nye bosser

Det må jeg sige - der er virkelig nogen, der forstår at tage godt i mod en ny medarbejder! Jeg blev super glad - og endnu mere, da jeg efter turen hjem i Golfen med buketten her m. vase fastspændt i passagersædet, opdagede at de to klodser, jeg troede, var i al cellofanen for at stabilisere vasen, var CHOKOLADE!
Altså, hvor heldig kan man være? Nyt arbejde og blomster plus chokolade!
Blomsterne er så fine, at jeg lige må vise et billede til:

Naturligvis fotograferet med bøger som baggrund - det er jo dét, det handler om :-)


Jeg kunne ikke falde i søvn i nat. Først skulle jeg jo læse i den nye bog, jeg fandt frem i aftes -man kan jo ikke gå i seng uden en bog. "Tilbage til Faithful Place" er så spændende og helt, helt anderledes, at jeg alvorligt overvejer at se stort på at det rent faktisk er Sct. Hans aften i aften. Nå, men da jeg endelig fik lagt bogen fra mig - skulle liiige læse til næste afsnit (og næste og næste igen), kunne jeg ikke sove. Den våde hund (som er så intelligent at hun forstod, at hun ikke skulle forsøge at kravle op i sengen) lå nede på gulvet og fes lystigt; regnen der hamrede mod ruden og fik gardinerne til at blafre, overdøvede lyden, men desværre ikke lugten. Og så vendte og drejede jeg mig. Og så skulle jeg tisse. Og så kunne jeg jo lige læse lidt mere, kunne jo alligevel ikke sove. Og da jeg så slukkede lyset, vendte og drejede jeg mig igen. Den der skrækblandede frydefulde følelse man har, når man skal begynde på noget nyt. Er jeg nu god nok, kan jeg finde ud af det? Åh nej, tænk hvis nu jeg ikke kan finde ud af det, og de fortryder de har ansat en lalleglad bognarkoman...
Så jeg var godt træt, da jeg vågnede  i morges - må have været faldet i søvn alligevel? 
Pruttedyret sov videre....


Rod og hund i skøn forening

Det var en rigtig fin første dag. En masse information blandet med almindelig hyggesnak, morgenmad og en tur ud i byen for at spise frokost. Og budet, der kom med blomster (og chokolade). Og så var dagen pludselig slut. Og i morgen forventes det, at jeg rent faktisk laver noget :-) 

Så medmindre der kommer en eller anden fantastisk he-man og tager mig med en tur på sin kost (ja, jeg mener kost), går jeg tidligt i seng med "Tilbage til Faithful Place".
Så jeg kan være frisk og udhvilet til min 2. dag på mit nye arbejde. Jeg tror, det bliver rigtig rigtig rigtig godt!
Hvis jeg stadig har nogle læsere tilbage efter denne "store rejsedag (aften)", ønskes I alle en rigtig dejlig og fantastisk midsommer!
Og forresten, da jeg kom hjem lå en bog i postkassen. Som en veninde lakonisk kommenterede, da jeg stolt ringede for at fortælle, at jeg havde vundet en bog: "En bog Hanne??? Jamen det er da alletiders, du har jo heller ikke nogen"...
Nu har jeg så én til:
Se, hvad jeg har vundet!
Tak til Gads Forlag og konkurrencer på Facebook :-)



tirsdag den 21. juni 2011

Græs

:-) Ja jeg pakker min selvmedlidenhed langt ned, men lover at den nok skal dukke op igen - nogle ting flyder ovenpå.
Men jeg har lige været nede med hunden og gamle aviser. Aviserne røg i containeren, hunden fik lov at komme med hjemad igen. Vi mødte Pyrus og hans fine Golden Retriever og snakkede lidt. Ja, ham den rigtige Pyrus, men uden nissehue.
Og da vi var på vej ind ad lågen herhjemme, kaldte mine søde genboer på mig. Om jeg ville have deres græsslåmaskine? For de havde købt ny. De ville ikke bruge den mere, efter der var kommet hundelort på den, sidst manden slog mit græs. Det var heldigvis en joke - men jeg hoppede på den! Der findes flinke mænd, han slog troligt mit græs før jeg blev græsslåmaskineejer...
Så nu ejer jeg en gammel græsslåmaskine. Min første egen græsslåmaskine :-) Har boet sammen med et par stykker, men denne er min. Den er gul og rusten og ved intet om, hvordan man er selvkørende, men den kan samle græs op, og den er min!
Og nu skal jeg med datteren til hendes Dimissionsfest. Slut med 10. klasse. Vi skal hente hendes far på stationen. Det er mange år siden, hun har været sammen med os begge samtidig, jeg lover at være sød!

Stormvarsel



Der er visse fordele ved at være mellem to jobs, udover den svimlende sum man får i dagpenge. Jeg startede på denne bog i går - og har lige læst den færdig...
Denne krimi er den fjerde i rækken om Jimmy Perez, vicekriminalkommisær. Jeg synes, som altid, at man får mest ud af læse bøgerne i den rækkefølge, de er skrevet, selv om forlagene altid skriver, at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Det kan de jo strengt taget godt - men man får bare så meget mere ud af at læse den første først.
I denne bog tager Jimmy sin forlovede Fran (ja, hende ville nye læsere jo så ikke vide noget om, jeg ved så, at han mødte hende i den første bog) med hjem til fødeøen Fair Isle, for at møde sin familie.
De når netop at ankomme til øen, inden et uvejr bryder løs, og øen er i flere dage afsondret fra omverdenen.
Desværre.
For der sker et mord på Naturcentret, hvor Fran og Jimmy kort forinden er blevet fejret med en fest arrangeret af hans forældre.
Det er den usympatiske - men respekterede fuglekender - maneateren Angela, der er blevet brutalt myrdet.
Ingen kan forlade øen, og gæsterne må blive på centret. En af dem er morderen.
Bogen her beskriver, som de tre øvrige, øen på sådan en måde, at man får lyst at tage dertil. Jeg har faktisk lige været inde på visit.shetland.org og endnu engang tilføjet øerne på min liste over steder, jeg gerne vil se.
Dog vil jeg betakke mig for at være spærret inde på Naturcentret med en morder. Kvindemorder.

Ann Cleeves krimier er ikke tju-bang krimier. Bevares, der er både blod og mord. Men Jimmy Perez er en lidt atypisk hovedperson, han er stille, fåmælt og tænksom. Han drøner ikke rundt i vilde biljagter, sparker døre ind og arresterer den ene efter den anden. Meget foregår oppe i hans hovede. Til stor glæde for i hvert fald mig :-)
Der sker yderligere et mord. Og et til. Og så er helvede for alvor løs.
Og med fare for at gentage mig selv: Læs den! Men kun hvis du er helt med på, at dette er en "stille" krimi.


mandag den 20. juni 2011

Vinden vender

Så har jeg prøvet det med: Jeg har vundet en bog! Jeg er en sucker for bøger (surprise surprise) og trykker på alt, der kan gøre at jeg vinder en gratis bog. Og nu har jeg så vundet "Selv stilhed hører op", om Ingrid Betancourts tid som gidsel hos sydamerikanske FARC.


Så nu tror jeg sgu, vinden har vendt og jeg sidder i held :-)

Hundens ører




Jeg er netop blevet færdig med "Hundens ører" ØV!
Øv fordi de 339 sider var alt for hurtigt overstået. Det er en fantastisk bog. Bogens hovedperson og fortæller er den 56 årige Eva, der af barnebarnet får en dagbog forærende til sin fødselsdag.
Hun begynder at skrive, ser tilbage i tiden og vi får et billede af hendes grumme barndom, domineret af den ufatteligt lede og selvoptagne mor. Bogen springer frem og tilbage mellem fortid og nutid - og man længes efter at læse mere om det andet, når man er i gang med det ene.
Evas barndom var altså absolut ikke let. 
Og hurtigt finder vi ud af, hvad "hundens ører" er. Syntes indtil da, at det var en besynderlig titel - men det er hele Evas liv og redning.
Det er en fantastisk, grum og gruopvækkende bog om død (ikke krimi), kærlighed, svigt og roser.

Tilbage er der kun at sige: Læs den! Koster kun 69.95 som paperback i boghandelen, og er endnu billigere på adlibris.com
Jeg ved godt, jeg ofte siger :Læs den! Men jeg har fat i nogle frygtelig gode bøger for tiden.


søndag den 19. juni 2011

Redning

Havde en rigtig kedelig lørdag aften, præmenstruel og grådlabil og følte mig pludselig gammel og ensom.
Så da jeg gik i seng for at læse, gjorde jeg noget, jeg ellers havde forsvoret.
Vi har haft hunden i over 2 år. Hun ligger i alle de møbler, hvor der er plads til hendes store krop - undtagen min seng, som er forbudt område.
Indtil i aftes.
Så fik en måbende hund lov at komme op i sengen.
Tror hun tålmodigt har ventet i over 2 år på, at det skulle ske.
For jeg behøvede kun sige hendes navn en enkelt gang, så stod hun der. Og lagde sig lykkeligt til rette med hovedet på mit lår. Så læste jeg og klappede hund og var nærmest lykkelig.
Indtil jeg vågnede i morges, og kunne huske hvert forbandet latterlige sekund, af den utopiske, romantiske parodi af en Barbara Cartland filmatisering, som min drøm med ekskæresten havde været. Latterligt. Fjollet - og måske var der oven i købet violinmusik i baggrunden...
Nederen! Eller hvad man nu siger i 2011.
Og selv om jeg ikke vil have ham igen, er det altså pissedeprimerende at vågne op alene søndag morgen efter en ultraromantisk drøm. Selv hunden var hoppet ned ad sengen.

Så jeg havde lidt søndags-blues.
Og efter at have gået morgentur med hunden (hvor jeg mødte 2 andre (søde) damer med hunde og snakkede, bl.a. om evt. at fremleje den enes lejlighed), satte jeg mig morgengrim og uvasket ud i forhaven for at læse. Men var lidt ukoncentreret. Og gik ind for at hente mere kaffe. Da jeg kom ud igen, stod Randi - som bor ovre i et af de andre huse og har Nannas yndlingsven Saxo - ved havelågen og spurgte, om vi ville med en tur ud i Hareskovens hundeskov.
Så kørte vi der ud. Og gik og snakkede i 1½ time, mens hundene spurtede rundt som duracellkaniner på speed. Pjaskede i mudderpøle og badede først i Furesøen og så i Bagsværd sø - hundene altså!
Og denne her Randi er bare en superrar og dejlig kvinde - det var en fornøjelse at gå og tale med hende. Og hun reddede fuldstændig min dag og følelsen af at være ensom (og stakkels og tyk og uelsket og fattig og og og)


Her er hundene, da vi skulle hjem igen:

To trætte og beskidte hunde



Så har Nanna lagt sig og ser beundrende på sin ven Saxo

Jeg var lige kommet hjem og havde sat mig med bogen igen og Nanna liggende i hundekurven, som jeg havde slæbt ud i haven, da min gamle nabo ringede og spurgte, hvad jeg lavede.. om jeg ikke ville med en tur ned til hendes hest. 
Så kørte vi der ned og hyggede os:-)
Så måske kunne jeg godt droppe den der med, at jeg er ensom. Det passer vist ikke helt!

Mie og Boogie





lørdag den 18. juni 2011

Perfectly lonely

John Mayer: "Perfectly lonely"


Had a little love, but I spread it thin
Falling in her arms and out again
Made a bad name for my game around town
Tore up my heart, and shut it down

Nothing to do
Nowhere to be
A simple little kind of free
Nothing to do
No one but me
And that's all I need

I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely (Yeah)
'Cause I don't belong to anyone
Nobody belongs to me

I see friends around from time to time
When their ladies let them slip away
And when they ask me how I'm doing with mine
This is always what I say

Nothing to do
Nowhere to be
A simple little kind of free
Nothing to do
No one to be
Is it really hard to see

Why I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely (Yeah)
'Cause I don't belong to anyone
Nobody belongs to me

And this is not to say
There never comes a day
I'll take my chances and start again
And when I look behind
On all my younger times
I have to thank the wrongs that led me to a love so strong

I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely
I'm perfectly lonely (Yeah)
'Cause I don't belong to anyone
Nobody belongs to me

(It's the way, it's the way, it's the way that I want it)




En af mine yndlingssange, men som John Mayer himself siger: "A song about a feeling, that lasts about as long as the song does" :-)

Blomst


Har for andet år glæde af denne blomst, fra en pose "Wildflower" blanding købt sidste år i London

Lækker rabarbersaft

Forleden lavede jeg rabarbersaft, efter egen hjemmebiksede opskrift. Den kom faktisk til at smage overraskende godt - glemte at tage et billede, lige da jeg havde lavet den. Derfor er flasken kun halvt fuld. Eller halvt tom, alt efter, hvordan man vælger at se på det :-)



2 kg rabarber skåret i stykker
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker
1 vanillestang
1 økologisk citron
2 tsk atamon
2 tak nonoxal

Hele molevitten, undtagen nonoxal og atamon, kommes i en gryde og koges ved svag varme, indtil det ligner noget, der er løgn - altså en gang udkogt smat.
Gryden tages af kogepladen og nonoxal og atamon røres i. Sies (jeg har sådan en smart stofpose på stativ, men et viskestykke (kogt og rent) lagt i et dørslag kan også gøre det)
Og hældes på (rengjorte og skoldede) flasker.
Det blev til lidt over 2 liter saft. Som fortyndes inden det drikkes. Smager også fabelagtigt hældt ud over vanilleis:-)


Ghost-writer

Min ghost-writer

fredag den 17. juni 2011

Heldig gange to i anden

Jeg er en lykkens pamfilius. One lucky bastard. Tilsmilet af lykkens gudinde. Eller måske er jeg bare god? (Ups, det må man ikke sige højt, for så kommer Hybris og straffer en med nemesis og alt går galt. Og hovmod står for fald og hvad ved jeg).
Så jeg er bare heldig. Super-vildt-meget-over-heldig:

Jeg har nemlig fået nyt arbejde!
Kan man virkelig få drømmejob to gange i træk? Åbenbart :-)



Jeg skal sælge bøger. Arbejde for to rigtig søde og sympatiske mennesker, der ligesom jeg elsker bøger og bogverdenen.
I starten er det på deltid - to dage om ugen - det bliver senere til fuld tid.
Vildt spændende, starter på torsdag og glææææder mig!
Så tak til Gud, held, sol, måne, stjerner - og alle andre, med en finger med i spillet:-)

Heldig


Se, hvad jeg var så heldig at klunse lige før:) der er nogen, der får lavet have her, og stolen stod sammen med sin makker ved siden af en masse haveaffald. Og jeg måtte gerne tage den! Den anden var desværre pilrådden... Nu skal denne her bare have lidt TLC:)

torsdag den 16. juni 2011

Smukt digt af Aarestrup

Dette fine digt faldt jeg for, engang for mange år siden. 
Det er skrevet af den danske digter Emil Aarestrup (1800-1856)


              Angst
 
Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
 

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.




Ferieramt teenager

Så var det i dag, min ferieramte teenager skulle tidligt op = før kl 14.
Hun stod op inden 8!!! Jeg bliver sikkert sagsøgt eller noget for "børnemishandling"?
Kl. 9 kom min udlejer, og da ham tilstandsrapportmanden også var kommet, pakkede jeg min lille familie sammen i den lille bil, og slog et smut forbi bageren efter sandwich og Kakaomælk - inden vi satte kursen mod Ganløse Ege (skov) hvor vi fandt et hyggeligt sted, jeg fandt ved et tilfælde forleden.
Så sad vi ved en bålplads i solen ved en skovsø. Meget hyggeligt. Selv om datteren hellere ville have været i Fields, og ikke helt kan se det fede ved naturen. Der er vi desværre meget forskellige: Jeg vil være ude i naturen eller på museum eller se noget pænt - hun vil i et eller andet center...
Det var meget hyggeligt og smukt og fredfyldt. I ca. 5 minutter. For så kom der en flok fra en børnehave. Lutter hvidhårede små unger i gummustøvler og med små, søde rygsække. Rørende. Larmende. Men dog hyggeligt alligevel!
På vej tilbage til bilen, giver datteren et gisp fra sig, hunden var ved at træde på en snog (YRDK! hader slanger), som dog skyndte sig væk, den var vel mindst en meter lang.

Hjemme igen måtte den udmattede teenager have en lur, mens jeg ordnede forhaven.
Nu er der rigtig fint og hyggeligt, med lanterner og hele molevitten. Baghaven nævner vi ikke. Og heller ikke at hunden har tyndskid igen - hvad fanden har hun nu spist?

onsdag den 15. juni 2011

Ufedt

I morgen kommer min udlejer. kl. 9. med en mand, der skal lave tilsynsrapport.
Ikke fedt.
Mindre fedt er det, at han kommer igen på fredag. Med en fotograf. Ja - du som er kvik har nok regnet ud, at huset her skal sælges.
Det har jeg på en måde hele tiden vidst, bare ikke at det skulle være nu? Og at alt det her skal foregå, mens jeg stadig bor her. Og jeg skal rydde op og gøre rent og gøre pænt, for han skal sælge mit hjem. Pisseirriterende, det er, hvad det er!
Jeg gider sgu da ikke se mit hjem afbildet i avisen. I Bo Bedre, ville være en helt anden sag - måske kan de lave en artikel om fantasifulde måder at placere bøger på alle flader? Not...

Endnu værre bliver det, når her skal holdes åbent hus.
Hvor fanden skal vi så være? Gå til et andet åbent hus?
Jeg gider ikke have folk rendende i mit hjem. Folk jeg ikke selv har inviteret.
Okay risikoen for, at her bliver indbrud efter salgsbilleder i avisen, er nok nærmest ikke eksisterende - min fladskærm er købt af en kvinde (mig) og derfor ikke særlig imponerende i størrelsen. Og udover det er her bare en masse gamle møbler og bøger..
Men alligevel!

Peter Plys & Grisling filosoferer

Grisling og Peter Plys sidder under et stort træ og tænker over livet.....
Pludselig spørger Grisling:
"Plys, vi har to hænder til at holde med, to ben til at gå med, to øjne til at se, to ører for at kunne høre. Men hvorfor har vi kun ét hjerte?"
Plys tænker sig om et øjeblik og svarer:
"Grisling, det er sikkert fordi det andet hjerte er givet væk til en anden, som vi selv er nødt til at finde...." 



Tyvstjålet fra en vens opslag på Facebook i dag.



tirsdag den 14. juni 2011

På fersk gerning




Jeg har læst alle Harlan Cobens bøger. Jeg synes, de er fantastiske. Han skriver godt, og så spændende, at det er umuligt at lægge bøgerne fra sig.
I denne bog er hovedpersonen Wendy Tyne, en populær TV-journalist.
Hun er vært på et program der hedder på fersk gerning. Programmets formål er at afsløre pædofile i liveudsendelser på fjernsynet.
Dan Mercer møder vi i bogens begyndelse, og han virker som en sympatisk fyr, der arbejder med utilpassede unge og er træner for et basketballhold. Han har et godt forhold til sin ekskone, og er oven i købet gudfar til hendes datter.

Dan Mercer får et opkald fra en ung dame, som har brug for hans hjælp. Men da han ankommer til huset, er det ikke hende, der tager i mod ham, men der imod Wendy Tyne og hendes TV hold.
Og så sidder man bare dér og tænker nej?!

Men også i denne af Harlan Cobens bøger, er alt ikke, hvad det ser ud til at være.
Faktisk er intet, hvad det ser ud til og det er umuligt at gætte sig til slutningen...

Wendy begynder at synes, der er noget underligt ved det hele, og begynder selv at efterforske sagen - i området er forinden forsvundet en 17 årig pige ved navn Haley, og der breder sig hurtigt en lynchstemning.

Coben forstår virkelig at udtænke et udspekuleret plot, der holder en fanget fra første side. 
Læs den! og læs de andre!




mandag den 13. juni 2011

1000 besøg

Nu har jeg haft over tusinde besøg på min blog.
Tak for det :-)
Kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvem der læser den?
Det ville være skønt om du gad smide en kommentar i farten?
Og måske oven i købet trykke på "like" ude til venstre?
På forhånd tak!
Hvis du ikke har en eller anden form for ID, som en Google konto eller lignende, kan du vælge "anonym" i drop-down menuen.
God pinse!

lørdag den 11. juni 2011

"Bedste venner"

Jennifer Weiner: "Bedste venner"


Stor var glæden da jeg fik mail fra biblioteket: den reserverede bog lå klar til afhentning.
Næsten lige så stor var glæden, da jeg havde læst bogen færdig.
Måske er jeg bare sur og gnaven, men jeg havde virkelig glædet mig; har læst hendes andre bøger - især "God i sengen" (ikke en selvhjælps- eller how-do-I-bog!!) morede jeg mig vildt over.
Men denne her er bare... en bog. En skuffende bog...
Stakkels Addie, som bor alene i barndomhjemmet alene efter forældrene er døde og broderen anbragt på hjem for hjerneskadede, har lige tabt ca 100 kg og nyindrettet huset fra A-Z og er ensom og smækkerlækker. Så banker et på døren, klokken er ellers over otte og hun er for længst gået i seng. Der står den gamle veninde fra barndommen, Valerie, smurt ind i blod men stadig underskøn, botoxet og afbleget... De to veninder begiver sig ud på et roadtrip - Thelma&Louise- agtigt, hvilket forfatteren også selv er klar over. Denne tur er bare en bleg, lang og kedsommelig kopi.
De to har ikke talt sammen i århundreder, for mens Addie blev federe og federe, blev Valerie smukkere og smukkere. Surt!
Men ja de bliver venner igen. Og ja, Addie kysser med den henrivende sherif Jordan og ja den ender ulidelig lykkeligt.
Hvis du absolut insisterer på at læse den., så lån den på biblioteket - brug ikke penge på den.

Selv om denne bog var en skuffelse af dimensioner, vil jeg alligevel anbefale forfatterens andre bøger!

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

I går skulle jeg have været hjemme hos mine forældre og hjælpe dem med at ordne haven.
Men da klokken var halv ni, ringede en veninde, som havde været hos kæresten i Herlev.
Hun kom kort tid efter, og vi gik ud og købte morgenmad. Snakkede og snakkede, for kæresten var ikke kæreste mere.
Kom neglelak på tæerne og snakkede noget mere.
Spiste noget mere. Og skovlede så hunden op i bilen, og kørte til Bastrup sø, hvor vi gik og snakkede og snakkede og gik. Hunden fik badet og vi beundret det smukke landskab, og var ved at dø af misundelse, over det sødeste lille sommerhus ved søens bred.
Bedre blev det ikke, da en flot dame kom kørende dertil i en gammel boble - min ønskebil.





Tilbage ved parkeringspladsen, så vi på et skilt, at der blev solgt is og jordbær lidt længere oppe ad vejen. Og da hunden havde fået lidt at drikke, blev hun parkeret i bilen (som stod i skyggen med alle vinduer åbne), og vi bevægede os op ad den lille bakke.
Og så trådte vi direkte ind i det rene Morten Korch land!
På gårdspladsen gik to gamle, hvidhårede mennesker og fejede.
En labrador kom os logrende i møde. Vi spurgte, om vi kunne købe en is. Og damen bad os gå hen til det lille vindue, hvorefter hun selv forsvandt ind i huset. For lidt efter at dukke op ved vinduet. Et lille småsprosset og rødmalet vindue blev åbnet og vi købte is og jordbær. "I er velkomne til at gå om i haven" sagde hun. Vi gik igennem en carport, hvor der var loppemarked. Og så kom vi ellers om i haven. Hold da op! En kæmpeenorm fantastisk smuk have, med alverdens blomster, nyklippet græs og fabelagtig udsigt over søen.
Vi gik rundt og spiste is, beundrede det hele og da vi endelig løsrev os og gik, undskyldte vi at vi var blevet så længe, roste haven og sagde, det måtte være et stort arbejde. "Nej, egentlig ikke" sagde den dejlige, gamle hvidhårede dame smilende. Hun lignede en bedstemor fra en gammel børnefilm.
Så var det tilbage til bilen, som duftede overdøvende af våd hund, not nice :-)
Hjemme igen satte vi os i haven. Og endte med at tænde op i grillen, selv om veninden ville have været kørt hjem. Men mad skal man da have.


Og i køleskabet havde jeg en flaske hvidvin (som havde ligget der i ca. 2 år). Den blev åbnet og vi havde det hyggeligt.



Ved 21 tiden skulle hun så hjemad, var træt. Nannahunden og jeg gik med ud, og grinede gevaldigt (jeg gjorde), da venindens bil hoppede og kørte kænguru-kørsel.
Og vi var ikke nået hele aftenturen rundt, førend veninden ringede, sagde hun var kørt tilbage for bilen var vildt underlig, og hun turde ikke køre hele vejen hjem til Næstved.
Så satte vi os i stuen, hun ringede til Falck, som ville komme inden en time. Det gjorde de så ikke, og Falckmanden ringede. Jeg sagde, at hvis hun var heldig, var han monsterlækker. Men hun lagde skuffet røret på, og sagde at han i hvert fald ikke lød sådan.
Men øh, det var han altså. De eneste mænd, der kan bære orange bukser er nok Falckmænd.
Vi fnisede som åndssvage teenagepiger, mens han baksede med bilen. Og turde ikke kigge på hinanden.
Hun skulle så ligesom sidde i den der førerkabine med ham hele vejen til Næstved. "Åh nej," sukkede hun "Jeg ville ønske, jeg var ligesom dig, der bare snakker løs med alle - nu skal jeg sidde dér, og ikke sige et kuk i så lang tid!"
Jeg vinkede dem af sted og gik småfnisende ind til mig selv.

Hun er nu (også) uden kæreste, men vi havde den mest fantastisk hyggelige dag. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Og nu har hunden tyndskid igen. Og har overskidt hele græsplænen. Så  i morges var det ud at gå tur, så snart jeg slog øjnene op.
Da vi kom tilbage, kunne jeg se at min søde genbo var ved at slå sit græs - og jeg skyndte mig om i haven, for at fjerne hundelorte - for han slår nemlig også mit...
Men han havde allerede været der, og trådt i en.
Stakkel.
Og jeg var flov, skyndte mig over og undskyldte.
Han så godt nok ikke særlig begejstret ud, men sagde at han jo heller ikke havde sagt, at han ville slå græs...
Pinligt. Men han adviserer mig nok i fremtiden?

Blind date - the end

Ak ja.

Jeg skulle jo have mødtes med min date igen i går.
Men så skete der ligesom det, at jeg kl. 02 om natten blev vækket af en ynkelig én ved min seng. Ikke en syg mand (thank God), men en syg hund. Jeg skyndte mig at lukke hende ud i haven, hvor hun så gav den gas. Jeg stod der og ventede søvndrukkent på hun blev færdig, så jeg kunne komme i seng igen og få min tiltrængte skønhedssøvn. I min alder er den altså ret nødvendig.
Og de anbefalede 7-8 timer er vist ikke helt  nok. På den anden side må 9 timer være for meget? Er det meningen, man skal ramme det lige på sekundet? Jeg er i al fald sjældent køn når jeg vågner.
Nå men det var jo ikke det, jeg var ved at fortælle.
Jeg gik i seng igen, og hunden var rolig i vel omkring 5 minutter  så ville hun ud igen. Op med mig, ud med hunden, vente på hunden, ind med hunden, mig i seng, hunden stille, hunden pibe, op med mig, hunden ud... sådan blev det faktisk ved hele natten og morgenen med!
Fuldstændig ligesom at have et spædbarn. Som jo så skider i bleen og ikke i haven - men det der nul-søvn noget!
Så jeg var ret bombet, da jeg stod op. Så var det på med gummistøvlerne og ud i den virkelige verden med den stakkels hund.
Som den ansvars- og hensynsfulde hundeejer jeg jo er, havde jeg et ordentlig læs hundeposer i lommerne.
Men prøv lige at samle en gang tynd.... op .
Nå.
Men det det blev jo ved. Og jo, jeg ville da gerne på den date, for selv om jeg ikke ligefrem var forelsket, har jeg jo ligesom lovet mig selv højt og helligt,at jeg skal være (blandt ca. hundrede andre ting) mere rummelig, åben og huske at tage ja-hatten på.
Men jeg kunne godt se, hvor det bar hen.
Og jeg havde altså ikke den mindste trang til at lade den stakkels sartmavede hund være alene hjemme.
Velvidende, at jeg ville vende hjem til et svineri uden lige.

Så jeg skrev en sms til daten:
Kære .....
Min hund har dårlig mave, så jeg må desværre aflyse vores aftale.
Måske vi kan ses i weekenden eller en anden gang.
KH...

Der kom sms tilbage med ok, helt i orden.
Og jeg havde dårlig samvittighed hele dagen.
Synes selv, det lød som en dårlig undskyldning.
Og jeg fik da så også senere en sms, hvor han alligevel ikke havde lyst at mødes igen. Han havde mange ting, han skulle nå, og syntes desuden der ligesom "manglede noget"...
Okay okay...
Men der manglede ikke noget dagen før, hvor han ringede flere gange og smséde og ville ses.
Tjah. Lyder måske en smule sur - hvilket jeg egentlig ikke er - synes sgu bare det var lidt underligt.
Om det hang sammen med at vi af flere forskellige grunde ikke kunne være hos ham (som han helst ville) og jeg sagde nej til, at han kunne komme her (gad ikke rydde op og have fremmede folk i mit hjem - ups, det lyder som om jeg bor ligesom de psykisk syge, jeg så i nyhederne forleden, dem hvor ISS må rydde op - det gør jeg altså ikke! Og jeg gad ikke have ham hjem her, synes det var for tidligt, måske er jeg virkelig lidt oldnordisk. Eller også var han bare ikke lækker nok ??) Og måske troede han ikke rigtigt på den med hunden?
Never mind! Nu sidder jeg med hunden og hygger i sofaen.
Hun snorker og fiser - så det er jo næsten som om jeg havde en mand her alligevel :-)

torsdag den 9. juni 2011

Job

Så har man måske fået nyt job?!?
Lyder enormt spændende - lige noget for mig!
Mere om det næste fredag - men kryds gerne fingre for mig :-)

Det som skal sones




Så fik jeg slugt endnu en krimi. 
Forfatteren fik Det Svenske Krimiakademis debutantpris for denne bog, der hovedsagligt foregår i Tomelilla.
Hovedpersonen Konrad er en jaget mand. Fortiden spøger og i nutiden vil andre ham til livs.
Efter at have været væk fra den lille by Tomelilla, hvor Konrad voksede op, vender han nu tilbage. Adoptivforældrene, som han boede hos fra han var ca. 7 til 17 år, er blevet henrettet i deres hjem.
Nogen har taget livet af disse grå og meget religiøse mennesker.
Kurt møder en masse personer fra fortiden i Tomelilla - også personer han helst ville have været foruden. Deriblandt den ældre "bror" (de dræbtes biologiske søn) Klas, som i alle årene gjorde helvede hedt for Konrad.
Konrads egen mor, polakken Agnes, forsvandt sporløst da han var lille - og derfor endte han hos den grå familie i eternithuset.
Konrad forsøger at løse gåden om Agnes' forsvinden, samtidig med han er mistænkt for mordet på adoptivforældrene - motivet skulle angiveligt være, at de to sparsommelige mennesker havde vundet 12 millioner i Lotto - og ikke brugt en øre.
Vi springer frem og tilbage mellem Konrads fortid og nutid. Men det er fint gjort - og nødvendigt for at forstå det hele.
Især bipersonen Sven er en farverig personlighed, som man altså ikke kan lade være at holde af.
En god og spændende bog om svigt, kærlighed mord og soning.


onsdag den 8. juni 2011

Ganske almindelig onsdag

Nu sidder jeg her igen, med min pc på skødet og fødderne oppe på sofabordet. Hunden ligger og fylder hele den ( 3 personers) gode sofa, datteren er i klubben og udenfor øsregner det.
Hyggelig lyd.
Smart med pc i skødet, så kan man ikke se appelsinhuden på de shortsklædte gamle ben :-)

Var ude at røve hyldeblomster i dag. Var lidt tidligt på den, de fleste var endnu ikke sprunget ud. Jeg måtte hjem og parkere hunden og tage cyklen ( det var hurtigere ) og ud på en længere tur, for at finde flere, udsprungne blomster.
Var lidt tyveagtig, men det, der hænger ud over folks hegn må man da gerne tage, ikke?





Jeg fandt et dejligt sted på skolestien, må derhen igen næste uge, når flere blomster er sprunget ud.
Hjemme igen lavede jeg hyldeblomstsaft, som nu står i køleskabet og trækker.
Senere lavede jeg pistacieis - spændt på at smage den i morgen :-)


tirsdag den 7. juni 2011

Hov glemte lige at fortælle

at han godt kan lide hunde. Og det er jo på top 5 over VIGTIGSTE TING :-)

Blind date part II

Så var det i dag, denne lille frøken Bogorm var på sin første blind date ever.
Forinden kunne man se en kvinde, der glad kiggede sig i spejlet -  forgæves spejdende efter en dårlig-hårdag. 
Det betyder åbenbart noget, hvilken styrke man føntørrer håret med? Tænk, jeg skulle blive 42, før jeg fattede det!
God start:-)
Jeg prøvede ikke engang tøj 100 gange. Ikke engang 10. Gik i bad, tørrede hår og tog det tøj på, jeg beholdte på (haha) hele dagen - og også har på nu.
Jeg var godt nok lige ved at aflyse et par gange. Synes lige pludselig, det var langt hyggeligere at sms'e med ham, end at skulle møde ham. For han lød jo sød. Og flink. Og som om han havde humor. 
Og den forestilling ville jeg meget nødig have ødelagt. 

Men at han havde nægtet at "blive venner" på Facebook - for så var det ikke en blind date (det hjalp ikke, jeg påpegede, at nu var ingen af os jo alligevel rigtig blinde, så en hel ægte blind date ville det jo faktisk ikke blive), gjorde jo naturligvis, at jeg begyndte at gøre mig tanker om hans udseende.
For helt ærligt, fuk den der med, at udseendet ikke betyder noget. 
Gu' fanden gør det så. 
At det indre er det vigtigste, at det er det indre, der tæller - ja, det kan jeg god se det politisk korrekte i - men get real! En tudegrim mand uden tænder på 130 kg, kan have nok så meget hjerte af guld, empati og andre vidunderskønne egenskaber - men hvem ser dem?
Jeg gør det nok ikke. Sorry - bliver jeg lynchet nu??
Hvis manden er meget grim eller lugter, er jeg altså bedøvende ligeglad med, hvem fanden han er inden bag det hele. 
For så er jeg bare ikke interesseret på den måde!

Jeg kom altså af sted. Er ellers sådan en, der pludselig ikke vil alligevel. Og ender med at blive hjemme. 
Men nu sad mit hår lige så pænt...
Og i toget tænker jeg så på, at jeg bare ikke har lyst at mødes på den café. 
At komme ind der, garanteret falde ind ad døren, og ikke vide om han sad der allerede. Og stå der og spejde diskret efter en mand på 1.80 med sort hår, mens jeg skulle se cool ud - det kunne jeg altså ikke lige overskue! 
Eller komme først og sidde der og smile indladende til samtlige mørkhårede mænd der kom ind ad døren - bvadr!
Så jeg sms'ede om vi kunne mødes på Nørreport i stedet. Det kunne vi godt.
Og altså. Han var ikke grim!
Men han var altså heller ikke 1.80. Er det sådan et standardmål, mænd bruger - om deres højde altså?  Det andet er vist 30 cm?) 
Min eks var 1.80 (eller var han 1.85? - dejlig følelse endelig at have glemt det!) men han virkede altså betydeligt større end ham her. 
Måske var det fordi han var så tyk, at han virkede så stor - altså ikke ham her, men eks'en.

Ham her var faktisk helt okay. 
Pæne øjne og pæne tænder og fed humor - og han grinede de helt rigtige steder, når jeg forsøgte mig med min :-)
Hvad mere kan man forlange? 
Vi gik så ned på den café, vi skulle have mødtes på. Jeg drak kaffe - han drikker ikke kaffe (mystisk) og så snakkede vi bare derudad. Og så spiste vi aftenmad - der var pludselig gået tre timer og vi var blevet sultne, og så skulle han på arbejde. Og så fulgtes vi til Vesterport, sagde pænt farvel.
Og skal ses igen på torsdag.


søndag den 5. juni 2011

Just do it

Som Nike reklamen engang - og måske stadig?- sagde... Jeg tog mig sammen.
Efter at have fået energi fra Toms mælkechokolade med knas, tog jeg løbetøjet på, kaldte på ulddyret og så gik det af sted ud over stepperne:-)
Ikke særlig hurtigt. Ikke særlig langt. Men nok til jeg svedte som en lille gris og prustede som en stor.
Nu skal der så måske bare ikke gå en måned igen inden næste gang.
Men det sværeste er egentlig at få løbetøjet på. Og det er ikke fordi jeg er motorisk debil...

pyyh

Det er så varmt at jeg ikke orker spise! Har ikke lavet andet end at lufte hund 3 gange, vandre frem og tilbage mellem sol og skygge i haven, mens jeg læste "Sort angst".
Er bare helt splattet.
Og jeg skulle ellers i gang med at løbe igen i dag.
I aften.
Men det er da fuldstændig bandlyst at løbe på tom mave, er det ikke?
Og jeg kan jo ikke spise. Så... no food=no run
Og er det ikke også farligt at løbe når det er varmt?
Og når det ikke er for varmt, er det nok blevet mørkt. Og det er jo også farligt?
Hm...

Sort angst

Grebe & Träff: "Sort angst"


Jeg startede i aftes på denne forrygende, svenske krimi. Svensk på den fede måde - ikke på jeg er svensk så jeg skriver lige en krimi og så bliver de jättevilde i Danmark måden.
SUPERFED SVENSK :)
Jeg har ikke lavet andet end at ligge i solen og læse - og sidde i skyggen og læse, og ligge og læse på sofaen fra jeg stod op kl. 9 til engang her ved 15 tiden. Jeg skulle bare læse. Bevares, hunden blev luftet!

Denne her bog er søstrenes anden bog. Jeg var også vild med den første "Jeg ser dig", og har virkelig ventet med længsel på at denne bog skulle udkomme. Og jeg var så så heldig at får fingre i den i går. 
Siri er hovedpersonen. Hun er psykoterapeut og har ikke selv helt styr på sit liv. Hun har et forhold til politimanden Markus, men kan ikke give sig selv fuldt ud, hænger stadig fast i minderne om den afdøde eksmand Stefan.
Siri har konsultation sammen med en gammel veninde og Svend. De to kvinder bliver bedt om at være igangsættere for en selvhjælpsgruppe med voldsramte kvinder. 
Vi møder en række kvinder, fra forskellige samfundslag med forskellige - og dog så ens- grufulde historier om vold.
Da en af kvindernes voldelige ekskærestes nye kæreste (forvirret?) bliver brutalt myrdet, tager begivenhederne virkelig fart.
Samtidig sker der ting for Siri, der vender fuldstændig op og ned på det hele.
Det er en fantastisk krimi med et eviggyldigt emne: Vold & kærlighed. Personerne er troværdige og lette at se for sig, sproget flot og ja... BARE LÆS DEN og håb på en 3'er...og 4'er...


Helt bogstaveligt en bog, der er umulig at lægge fra sig!

fredag den 3. juni 2011

Blind date


Ja. Så sker der noget. Noget som jeg kun har læst om, og aldrig prøvet.
Jeg skal (højst sandsynligt) på blind date...
Ofte har det irriteret mig ad helvede til, at jeg ikke bor i USA, hvor den slags er meget brugt. For hvordan - og ikke mindst hvor, møder man nogen (= mand), når man ikke længere gider rende i byen, ens vennekreds er den samme som gennem de sidste 30 år (been there, done that), og man kender alle mændene?
I går, da jeg luftede hunden, ringede en gammel nabo. Fra dengang jeg boede sammen med Manden.
Hende og jeg har set hinanden nogle gange her på det sidste, jeg mødte hende en dag i toget på vej hjem fra arbejde, og vi genoptog forbindelsen. Kunne drikke kaffe og snakke om børn og mænd. Vigtige ting!
Hun er sød. Har to børn, men ikke med ham, hun bor sammen med.
Og ja, hun ringede altså i går. Og spurgte, om jeg egentlig nogensinde havde set børnenes far? Næææh?
Jo men altså, jeg skulle ikke føle mig forpligtet eller noget... men hun havde altså tænkt, at vi måske kunne mødes?
Jeg fattede ingenting.
Men altså børnenes far og mig!
Hun synes, at han (de gik fra hinanden for ni år siden) er en dejlig mand, og han ville gerne finde en sød pige.
Og hun synes jeg er både pæn og sød, og jeg ville jo gerne finde en sød mand?
PUHA
Synes måske det er lidt corny. Men det er nok bare fordi, jeg er en gammel vatnisse, der er ved at dø af skræk ved tanken om at prøve noget nyt.
Men jeg har jo ligesom udfordret mig selv.
Besluttet mig for at prøve nyt, kaste mig ud i ting. Altså ikke kaste kaste som i dum, naiv og blind - men være mere åben for de ting, livet bringer. (Lyder lidt som en sølvbryllupssang).

Men jeg smed alle fordomme og tvivl og "aj, jeg ved ikke rigtig" over bord. Sagde "Ja for fanden, bare giv ham mit nummer, hvorfor ikke?" Og tænkte, at hvis jeg bliver myrdet og parteret, ved hun hvem han er.
Og så gik jeg resten af dagen - indtil jeg glemte det igen - og ventede på, han skulle ringe.
Og så pludselig her til aften fik jeg en sms. Og nu sms'er vi :-)
En håndværker :-)
Mere følger. Jeg har sendt tre sms og endnu ikke kommet til det med min appelsinhud og luft i maven - så jeg har travlt :-)
Men er jeg ikke bare modig? HVA???

Borkmanns punkt

Håkan Nesser: "Borkmanns punkt"



Så har jeg læst Borkmanns punkt. Nr 2 i serien om Van Veeteren. Fantastisk bog. 
Jeg elsker Håkan Nesser, han skriver så englene synger! Jeg kan kun sige: Læs den!

onsdag den 1. juni 2011

Sommer

I dag er det så officielt sommer! Dejligt og skønt, og den skal være så hjertelig velkommen!
Jeg skal i år så lige prøve en ny slags sommer. Puha. En sommer, hvor alle muligheder står åbne. En sommer uden en kæreste at skændes med og ende med ikke at komme på ferie med, fordi spaden stadig byggede på sit hus og vil være hjemme. Eller bare ikke kunne beslutte sig for noget, før sommeren var forbi igen. Altså, det er ikke derfor, jeg ikke skal på ferie med ham i år. Men fordi der ikke er nogen kæreste denne sommer (jaja små slaw nu, det er årets første sommerdag - ikke den sidste!).
Han er endelig droppet, indså at den der med "hellere en lortekæreste end slet ingen kæreste" ikke var sådan, jeg ville leve. Så i en alder af fyrreplusnoget, er jeg måske endelig ved at være voksen? Eller mit ansvar voksent? Det er jo ligesom mig selv, der skal gøre mig glad og lykkelig, ikke en fyr som konstant gør det modsatte og som man tror ændrer sig, hvis bare man... Som om leoparder kan ændre deres pletter.
Og det er sjovt, som alting alligevel blev bedre, da jeg efter årelangt tilløb, endelig fik gjort det endeligt forbi.
For selv om jeg blev arbejdsløs og skal lede efter både nyt job og ny bolig, har jeg det meget bedre, end jeg har haft i årevis! :-)

Den der med, at alle muligheder ligger åbne, kan være både skræmmende og tillokkende på samme tid.
Men for pokker da.
I dag skinner solen, jeg har læst en (rædsom) bog, drukket kaffe med naboerne, spist rester med datteren, gået fine ture med hunden, fået endnu et tilbud om lejlighed samme sted, som jeg fik forleden - og som jeg siger nej til, snakket med en anden nabo og bare glædet mig over, alle de søde mennesker man egentlig er omgivet med - og som man kan lære at kende, hvis bare man er villig til at lukke lidt op. For havelågen og sig selv...

Så min mantra denne sommer må være, ikke at gå i panik. Tro på, at ting løser sig. Derfor sagde jeg nej til den lejlighed, vi kiggede på i mandags, og til den tilsvarende, jeg fik tilbudt i dag. For man skulle betale over 35.000 ved indflytning - ikke 29.000 som jeg først havde forstået - der er hverken komfur eller køleskab... Men vigtigst af det hele: Det er faktisk ikke et sted, jeg har lyst til at bo!
Og vi har stadig 5 måneder til at finde noget andet.
Og nu har jeg fundet ud af, hvem jeg gerne vil have som kæreste:

Bradley Cooper

Han ser sgu da ok sympatisk ud - selv min mor vil kunne lide ham :-) And age is not an issue here!
Men men men, no panic, skal jeg jo huske - så en anden kunne måske også være ok :-)
Eller slet ingen?

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm