onsdag den 25. maj 2011

Mad-blogger

Madblogger bliver jeg aldrig.
Hvis folk skulle læse, hvad jeg lavede af mad, ville de dø af kedsomhed. Og hvis jeg skulle inspirere, ville de dø af sult!
Beundrer virkelig dem, der har tid, lyst og overskud til at fotografere hvert et trin af deres kulinariske tryllerier, sætte alting op til at se lækkert og indbydende ud - og skrive hele opskriften!
Hatten af for dem!

Jeg har store intentioner om at lave lækker mad. Har to meter kogebøger, fulde af flotte mundvandsfremkaldende billeder og helt sikkert gode opskrifter... jeg ved det ikke, for jeg bruger dem aldrig.
De fleste kogebøger tror jeg er købt, da jeg var boghandler og klokken var mellem 17 og 18, og der ikke var mange kunder. Når sulten gnaver, er der ikke noget så lækkert som en ny kogebog. Venter bare på, at man laver dem sådan, at man kan hive siderne ud og spise dem - og de så smager af det de viser. Men det har nok lange udsigter, er jeg bange for.
Jeg ville så gerne være sådan én, der laver fabelagtig mad hver evig eneste dag. Som bager alt mit eget brød (lige nu har jeg på 10...11...ved egentlig ikke hvilken dag, en surdej fra Claus Meyers "Meyers Bageri" stående på køkkenbordet. Rører pligtskyldigt i den flere gange om dagen, men den virker bare ikke færdig??), dyrker mine egne grøntsager (ok, lidt svært i flisebelagt rækkehushave, men har dog en del i krukker) og anretter det hele fint og pænt.
Men ærlig talt, så er det lidt tungt med motivationen, når de to jeg bor sammen med, enten spiser ketchup på alt og er kræsen (datter)  eller kun tørfoder (hund).
Så nogen gange kunne jeg altså godt bruge en mand! Han skulle - udover så meget andet - spise min mad og rose den til skyerne... og så selv lave mad mindst halvdelen af tiden!
Nå væk fra det emne og tilbage til mad:
Det sker en meget sjælden gang, at jeg finder noget i en af alle kogebøgerne og laver det. Og glæder mig over , hvor godt det smager og hvor dygtig jeg er. Men det overskygges fuldstændig af  "mor, gider du ikke lige tage ketchuppen?" Til gengæld laver jeg så retten så tit, at vi til sidst er ved at brække os :-)
I dag fik vi nye kartofler og laksefilet - Jeg spiste ikke ketchup til, synes det er helligbrøde på nye kartofler! Men det var der andre der gjorde! Dog puttede hun det ikke på jordbærrene, vi fik til dessert. Møgunge.

Jeg kunne også godt tænke mig (udover at være blond, en halv meter højere og kæreste med George Clooney) at være sådan én, der lavede madplaner! Og som købte økonomisk og fornuftigt ind 1-2 gange om ugen, undgik al madspild og fik ædt hele kostpyramiden igennem.
Jeg laver altid de samme retter. Altid. Kedeligt. Men så ved jeg da, at det bliver spist, med eller uden ketchup.
Laver faktisk rimelig tit brød - ænderne i gadekærret er så tunge i røven nu, at de svømmer lodret.
Kager og desserter er bare SÅ meget sjovere at lave end "rigtig" mad.
Er det for sent at ændre madvaner, indkøbsvaner, planlægningsvaner? Laver du altid god mad? Tager dig god tid og "kæler" for maden? Eller er jeg virkelig bare den eneste små-dovne og ikke trestjernede kok?
Kan forresten anbefale kogebogen "Den dovne kok" den har en masse gode opskrifter, på forholdsvis nem og hurtig mad. Jeg har rent faktisk lavet hele TO af opskrifterne, men voldede dem, så nu orker vi dem ikke mere!

6 kommentarer :

  1. jeg elsker at lave mad. Jeg har mine femten-tyve yndlingsretter, jeg altid kan ty til, men udover det er jeg en tema-køkken type. Jeg går igang med at udforske et bestemt køkken i et par år af gangen. Senest har det været indisk. Når man først har fat i krydderierne er det meget billigt og smagfuldt og nemt at lave. En gang i mellem tager jeg en hel dag hvor jeg kokkererer og fryser ned i små portioner. Til gengæld bager jeg ALDRIG kager og ALDRIG brød. Jeg kan bare ikke med dej. :-)

    SvarSlet
  2. Nå ja jeg kom også i tanke om, at det er fuldstændig umuligt for mig, slavisk at følge en opskrift. Jeg mangler altid en ingrediens, eller også synes jeg lige at der er noget der skal laves om... jeg ved ikke hvorfor det er.

    SvarSlet
  3. Kære QueenOfCool
    Misundelsesværdig, er det, du er!
    :-) KH Frk Bogorm

    SvarSlet
  4. Åh ja jeg husker godt dagene i boghandlen mellem 17 og 18 - tror også mindst 50 % af mine kogebøger er derfra :-) Jeg synes også det er meget sjovere at lave kage(hvorfor er det ikke en kategori i madpyramiden??).

    Nogle uger kører det bare - madplaner og alting bliver brugt færdigt (selv gulerødderne) - andre uger not so much, der føler jeg også trang til at hive en af siderne ud af kogebogen og spise den.

    SvarSlet
  5. Jeg afviger kun sjældent fra en madplan... Lærte at lave mad da jeg boede hjemme. havde en dag om ugen hvor jeg stod for madlavningen (jo mere advanceret mad jeg ville lave, jo mere hjælp fik jeg)... Dengang var jeg ikke glad for ordningen, men jeg har måtte indrømme mere end en gang siden jeg flyttede hjemmefra, at min far vidste hvad han lavede på det punkt. Efter jeg har fundet madbloggernes verden er jeg blevet en del mere kreativ i køkkenet også. Det hjælper at have en kæreste, der tjener mere end min SU kan række til, og som kan lide den mad jeg laver, men jeg har fundet ud af at jeg stresser af i køkkenet. :)

    Med hensyn til den kræsne datter. Ved ikke hvor gammel hun er, men jeg har en søn på 5 og for nyligt har vi indført stjernesystemet. Det betyder at han får en stjerne for hver gang han smager på noget nyt. Han behøver ikke kunne lide det, men det er nok han bare smager. Ofte bliver han nemlig overrasket og finder ud af, at det ikke er så slemt. Og motivationen for at få stjerner ligger i at når der er 5 stjerner på tavlen, kan han få dessert. Også på en hverdag... Virker forbavsende godt...

    Mht. til hunden og tørfoder... I give up :D

    SvarSlet
  6. Kære Christian

    Tak for din fine kommentar!
    Datteren er 16, så stjernesystemet ville desværre nok ikke virke her, medmindre jeg erstatter dem med breezers? 5 breezere og så kan hun få et lift i byen :)
    Som regel smager hun på det - men det er surt at sidde og være den eneste begejstrede, hvis man har brugt timer i køkkenet!
    Men du har ret, når jeg endelig går i gang, stresser jeg også af i køkkenet.

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm