torsdag den 5. maj 2011

Har du nogensinde læst Håkan Nesser?



De ensomme

  
Det er krimi - men meget anderledes krimi. Her er det ikke så meget forbrydelsen (som sjældent bliver blodigt og detaljeret beskrevet) som Gunnar Babarotti og hans filosofiske tilgang til livet, der er i fokus.
Den første "Menneske uden hund" forsøgte jeg at læse to gange, før det lykkedes fro mig. Og kun det fordi, en kollega (Dorte, hvis dømmekraft jeg virkelig stoler på) insisterede på jeg SKULLE læse den. Den er meget langsom i starten. Ikke noget tjubang der fanger.
Men fanget blev jeg! Så fanget at jeg købte den som lydbog, så jeg ikke gik glip af den, når jeg skulle køre bil (til min datters store glæde, gad jeg pludselig godt hente og bringe i tide og utide - selv om jeg plejede at sige at jeg altså ikke var nogen taxachauffør).
Jeg blev så grebet af den, af Babarottis underlige aftale med Gud, at jeg læste og hørte de to næste straks efter, og nærmest blev grebet af sorg, da jeg troede der ikke kom flere i den serie
Så stor var min glæde, da "De ensomme" så udkom her i foråret!
Læs dem alle fire! Hold ud, hvis du synes den er dødssyg i starten - du vil fryde dig senere 
  1. Menneske uden hund
  2. En helt anden historie
  3. En fortælling om hr. Roos
  4. De ensomme

2 kommentarer :

  1. Velkommen i blogverden, jeg håber du vil blive glad for det :-)

    Jeg har aldrig læst Håkan Nesser, men jeg tror at jeg har et par stykker af hans bøger stående, måske jeg skulle få dem gravet frem....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Tak for velkomsten :-)
    Ja, jeg synes virkelig du skulle se at få dem gravet frem :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Follow Frk. Bogorm