onsdag den 21. september 2016

Drømmetyderens død

Anmeldelse af "Drømmetyderens død" af A.J. Kazinski

Udgivet 29. juli 2016
528 sider


Lad mig begynde med at slå fast, at efter min mening er A.J. Kazinski, (de herrer Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund) med serien om Niels Bentzon, Danmarks absolut bedste krimiforfatter(e).
Jeg sluger med stor forundring og beundring hver en side om Niels Bentzon, gidselforhandler ved Københavns Politi, mens jeg nærmest frydefuldt gyser af respekt over den kæmpemæssige research, der tydeligvis ligger bag hver bog.


I "Drømmetyderens død" findes drømmetyderen, der også er professor ved Københavns Universitet, Evelyn død.
Dna peger på en gerningsmand, denne befinder bare i fængsel, hvilket han med hundrede procents sikkerhed også gjorde, da mordet fandt sted!
Niels Bentzon selv befinder sig midt i sit livs værste krise: Hans kone, astrofysikeren Hannah, har fået konstateret uhelbredelig kræft. Niels kan slet ikke håndtere det og begraver sig i sit arbejde - det eneste sted han (nogenlunde) kan fungere.
Det går hurtigt op for Bentzon at for at finde morderen, må han forstå betydningen af den drøm, drømmetyderen arbejdede med at tyde og som findes på hendes computer.

Hannah vil til Schweiz, hvor aktiv dødshjælp er tilladt. Bentzon hænger knap sammen, men jagten på morderen går ind og Niels får atter brug for Hannahs hjælp.

"Drømmetyderens død" er en hæsblæsende og sindssygt spændende krimi. Og har du endnu ikke stiftet bekendtsskab med Niels Bentzon og Hannah Lund, kan jeg kun anbefale dig at gøre det STRAKS!
Plottet er formidabelt sat sammen og læsningen en vild nydelse.

RÆKKEFØLGE:
  1. Den sidste gode mand
  2. Søvnen og døden
  3. Drømmetyderens død


onsdag den 7. september 2016

Hundesulten

Når man bor langt ude på landet er det supersmart at have noget spiseligt i køleskabet.
Her mener jeg ikke kun en halv stang nougat fra jul eller slatne agurker, cola, mælk og smør.
Det er åbenbart stadig ikke gået op for mig, at jeg skal have aftensmad. Mærkeligt nok kan det komme bag på mig igen og igen!
Så i aftes måtte jeg vælge: Skulle jeg køre 10 km til byen og 10 km tilbage igen for at hente pizza, eller skulle jeg bage nogle hurtige boller. Valget var et af de lette, jeg er ikke særlig vild med pizza.




HER FÅR DU OPSKRIFTEN

6 dl lunkent vand
1/2 pakke gær
et drys salt
en god sjat honning
Opløs gær i vand og tilsæt salt og honning
ca. 1,5 dl havregryn
1 håndfuld solsikkekerner
2 spsk hørfrø
2 spsk chiafrø, der har ligget ca 10 min i vand (vigtigt, for de suger meget væde til sig)
Og så er der frit valg mht. meltyper - rugmel, fuldkornshvedemel og/eller hvedemel.
Du rører det hele sammen med en ske, og fortsætter med at tilføje mel af en slags, indtil det hele har konsistens som... dej. Det skal være til at røre i, men ikke så vådt af det sjasker. Det er meningen, at dejen sættes på pladen med to skeer - prøv dig frem.
Sættes til hævning et lunt sted i en time.
Tænd ovnen på 225 grader og bag dem i ca 20 min.

Ps: Hvis du bruger for lidt mel bliver de flade - ligesom mine. Jeg var vist lidt utålmodig

God fornøjelse.
Rør sammen med




tirsdag den 30. august 2016

Anmeldelse af "Faldet"

Boganmeldelse: "Faldet" af S.K. Tremayne

Udgivet 30. august 2016
364 sider
læs i bogen her

Mage til møguhyggelig thriller skal man lede længe efter! Medmindre du har nerver af stål, bør du læse den når det er lyst, eller du er omgivet af folk, du kender. Eller måske netop ikke?

Ægteparret Moorcroft har det hele: Søde tvillingepiger, stort hus i London, et lykkeligt ægteskab og gode karrierer.
Lige indtil den ene af deres identiske tvillingepiger dør ved en tragisk ulykke. Tilbage står de fortvivlede forældre og den ene datter.
Angus drikker og mister sit job. Sarah hænger knap sammen. Og datteren Kirstie (eller er det Lydia?) lider forfærdeligt under savnet af sin tvilling.
Sarah er i tvivl om det virkelig er Kirstie, eller om det er Lydia, der er tilbage. De to piger var fuldstændig identiske, og kunne kun skelnes fra hinanden ved hjælp af farver, men den dag ulykken sker, er begge klædt helt i hvidt.
Den overlevende datter kalder sig Kirstie. Men hunden Beanie opfører sig, som om hun er Lydia.
Familien flytter til en øde, skotsk ø, hvor de flytter ind i et rottebefængt og faldefærdigt hus. Det er deres eneste mulighed, både rent økonomisk, men også deres chance for at bevare familielivet og leve videre trods tragedien.
Sarah glæder sig. Men tvivlen om datterens identitet nager hende og Angus forandrer sig.
Spørgsmålet er, hvor godt hun kender sin mand? Og hvis hun ikke engang kan genkende sin egen datter - hvad kan hun så?

På øen spreder uhyggen sig. Isoleret fra fastlandet går det op for Sarah, at hendes ægteskab ikke er uden hemmeligheder.
Det går også op for læseren, idet Sarah og Angus er bogens skiftende fortællere.
Efterhånden som handlingen skrider frem, bliver det sværere og sværere at skelne sandheder fra løgne.
Hvad skete der egentlig, den dag Kirstie/Lydia døde? Hvorfor var Angus forsinket den dag? Hvad lavede Sarah egentlig?

Det er et uhyggeligt og velskrevet thriller, med en slutning der overrasker og chokerer.
Læs den - hvis du tør!





mandag den 29. august 2016

Anbefaling af "Et lille liv"

Anmeldelse af Hanya Yanagihara "Et lille liv"
Politikens forlag

Udgivet  18. august 2016
800 sider
Læs uddrag her

"Et lille liv" er den bedste bog, jeg har læst i mange år. Faktisk er det den bedste roman, jeg har læst.
Jeg havde svært ved de første ca. 120 sider - men efter dem måtte jeg læse videre. Bogen kaldte på mig og sugede mig ind i sit mørke, smukke og skræmmende univers.

Bogens hovedpersoner er de 4 venner Malcolm. J.B.,  Jude og Willem, der som ganske unge møder hinanden.
Vi følger dem gennem de næste 30 år, deres venskab er omdrejningspunktet.
Jude er bogens absolutte hovedperson. Han har ingen forældre og er hemmelighedsfuld omkring sin barndom og opvækst.
Langsomt forstår man hvorfor - og hvorfor, Jude er en nedbrudt person.

Jeg kan ikke referere handlingen uden at spolere det for kommende læsere.
Desværre.
Kun fortælle, at den handler om venskab, kærlighed (ikke så meget den romantiske mellem 2 personer, som kærligheden til familie og venner), længsel og behov for at høre til og være elsket og ønsket. Og om New York, kunst, teater og videnskab.
Bogen er så grum og smuk, rørende og oprørende, at jeg flere gange under læsningen måtte lægge den fra mig.
Jeg kunne simpelthen ikke læse videre. Nogengange fordi jeg græd, andre gange fordi jeg måtte fordøje, hvad jeg havde læst.
Lørdag eftermiddag lukkede jeg bogen, de 800 sider var læst.
Men bogen sidder stadig i mig.
Nu er det mandag eftermiddag, og jeg sidder her og har virkelig svært ved at beskrive, hvilken enorm læseoplevelse jeg havde. Jeg har grædt, smilet, sukket, holdt vejret og krummet tæer gennem 800 sider. Det er fandeme længe siden, en bog har berørt mig så dybt.

Jeg har kun én ting mere at sige: LÆS DEN for pokker - og giv den til alle, der ikke bliver skræmt af en 800 siders roman.















LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...