tirsdag den 17. januar 2017

Glimmer på og op på kaminhylden

Anmeldelse af "Papmachéreglen" af Hella Joof,
Gyldendal

Her på tallerkenrække i stedet for kaminhylde.
Udgivet 10. oktober 2016, 202 sider
Læs uddrag her


I december vandt jeg denne bog i en konkurrence fra Gyldendals Bogklubber på Instagram
Jeg har det meget blandet med Hella Joof. Hovedsagligt synes jeg hun er fantastisk, men af og til en smule frelst.
Læsningen af "Papmachéreglen" var en rigtig god oplevelse , den blev læst i små bidder mellem andre bøger.
Hella har lavet en række mere eller mindre hjemmestrikkede regler om, hvordan vi bedst gebærder os i livet. Hvornår det er i orden at stikke af i (par)forhold, hvornår man skal blive. Hvad der er vigtig, og hvad der er knap så vigtigt her i livet.
Ganske fine regler, som vi (hvis vi husker at anvende dem) helt sikkert bliver lykkeligere af. Det er ting, som de fleste af os egentlig godt ved i forvejen, men har rigtig godt af at blive mindet om.

"Glimmer på og op på kaminhylden"
er efter min mening det allervigtigste råd/bedste regel i bogen. Hver gang, der sker noget godt, eller du har håndteret en åndssvag situation godt, så kom glimmer på og sæt det op på kaminhylden. Hella Joof skriver, at de fleste hjem i dag jo ikke har en kaminhylde, men så må det op på den mentale kaminhylde, den indre kaminhylde. Kig på det. Husk det. Elsk det.
Når vi samler på gode oplevelser og hændelser og fokuserer på dem, fremfor at hænge fast i alt det, der ikke virker og går galt, så får vi det bedre. Men vi kan jo ikke rende rundt og være superpositive hele tiden, derfor gælder det om, at gribe fat i hver eneste lille gode ting. Om det så "bare" er, at der er tilbud på kanelsnegle.

Hella Joof skriver så det er sjovt at læse. Hun er ikke bange for at udlevere sig selv, hvilket gør læsningen meget mere vedkommende, for mon ikke vi alle kan genkende bare en lille, bitte smule af os selv i Hella?

torsdag den 12. januar 2017

Familiehemmeligheder

Anmeldelse af "Løgnerens hus" af Katrine Nørregaard,

Udgivet d. 11. november 2016, 320 sider
Læs uddrag her


Karens mand Kristian dør.
I lommen har han et brev, hvori der står en adresse.
Det viser sig at være på et sommerhus ved Limfjorden - et sommerhus, Karen ikke kendte til.
Huset hedder Lykkebo.


Karen har et anstrengt og nærmest ikkeeksisterende forhold til datteren Louise.
Louise har en teenagedatter, Ida, og bor sammen med Michael, der har den syvårige Magnus, der bor hos dem hver anden uge. Michael har anskaffet hundehvalpen Bimmer/Buller, hvilket Louise ikke er tilfreds med.
Faktisk er Louise slet ikke tilfreds med noget.
Hun finder sit liv ret kedeligt, og kan slet ikke hamle op med naboen Lottes statusopdateringer på Facebook.
Desuden er hun gravid. Det har hun ikke fortalt til nogen.
Louises far forlod hende og moren, da Louise var barn. Så kom han tilbage efter tyve år og vadede direkte ind i morens åbne favn. Louise kan ikke tilgive moren at hun uden videre tog faren tilbage, hun følte (og føler sig stadig) forrådt og tilsidesat. Glemt.

Karen insisterer på, at de alle skal holde ferie i sommerhuset. Louise gider ikke. Men ankommer alligevel med hund, datter og mand.

Karen forsøger ihærdigt at genetablere det gode forhold til Louise. Ida er fjern og forelsker sig i Peder, en nøgenbadende og fiskende mand, der bor i området. Louise har kvalme og opkastninger, og moren gætter sig til graviditeten.
Michael sms'er meget og går afsides for at besvare opkald, og Ida finder et kondom i hans lomme.

Familiens medlemmer nærmer sig hinanden - og sandheden om Kristians år ved Limfjorden.

Bogen er en roman om familiehemmeligheder og kærlighed. Om fortielser og løgne, om tilgivelse og overgivelse.
Samtidig er den en rigtig fin beskrivelse af de tre generationer af kvinder, som bliver levendegjort gennem skiftesvis Karens, Louises og Idas øjne.

En rigtig fin debut - som i øvrigt vandt Politkens Romankonkurrence 2016.
Katrine Nørregaard kommer vi forhåbentlig til at se meget mere til.
Jeg vil varmt anbefale romanen!



onsdag den 11. januar 2017

Årets sidste dag i haven

31. december var jeg lidt rastløs. Så mens jeg gik og ventede på at min kæreste skulle komme og fejre nytår med mig, gik jeg i haven. Vejret var ikke det bedste, men jeg kom lige i tanke om, at jeg havde "glemt" de fleste dahliaer i haven. Jeg fik en spandfuld knolde i foråret af naboen. Og senere, da de endelig begyndte at blomstre, viste det sig, at hun havde fået givet mig alle sine lilla/bordeaux.

De lyse er Cafe au lait, de mørke er fra naboen
og jeg kender ikke navnet

Så jeg fik gravet de sidste knolde op - de ligger stadig og fylder i bryggerset, efter jeg har forsøgt at spule det meste vand af. Heldigvis nåede jeg det inden frosten satte ind.

Hvad der var tilbage af de mørke, efter naboen havde
fået en spandfuld

Nu bliver det spændende, om knoldene kommer i jorden igen først på sommeren, jeg skal nemlig flytte - men mere om det en anden gang...

mandag den 9. januar 2017

Magisk romantik

Anmeldelse af "Magisk Karma"

Udgivet 25. april 2015, 391 sider

Jeg kendte ikke Alexandra Potter, men bogen havde ofte fanget mit blik i forskellige boghandler.
Så da NB BOOKS tilbød mig efterfølgeren "Forførende Paris" til anmeldelse, ville jeg lige læse "Magisk karma" først.
Det er jeg glad for, at jeg gjorde. Det viste sig at være en herlig oplevelse.

Ruby Miller er forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner - men hun er selv temmelig uheldig med kærligheden. Kort inden sit planlagte bryllup finder hun kæresten sammen med en anden. Og da brændt barn som bekendt skyr ilden, er hun nu noget skeptisk, hvad kærlighed angår.
Hun orker ikke længere gå i byen med veninderne, men hænger ud i hjemmet med sin hund Heathcliff iklædt pyjamas stort set døgnet rundt.
Søsteren Amy er i Goa og ganske impulsivt rejser Ruby til Goa for at slappe af hos søsteren.
Men men. Søsteren forsvinder, da de sammen skal rejse tilbage til England.
Ruby beslutter sig for at finde søsteren, og så starter en lang og spændende rejse gennem Indien, i jagten på søsteren og i kapløb med tiden - hun skal nemlig for alt i verden forhindre søsterens uventede bryllup.

Det er en skøn roman - en af de sjoveste og herligste chick-littromaner, jeg længe har læst.
Den er morsom uden at være skinger, den giver stof til reflektion og er magisk uden at være helt ude i hampen.
Jeg kan på det varmeste anbefale dig at stifte bekendtskab med Alexandra Potter!


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...